kylling
Mad

One-pot-kylling med butterbeans og kartofler

15. februar 2022
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Her tilberedes hele måltidet i én pande, så smagene fra de forskellige ingredienser blander sig og går op i en højere enhed. Her får du opskriften på one-pot-kylling med butterbeans og kartofler
4 personer

One-pot-kylling

  • 4 hele kyllingelår (med overlår)
  • salt og friskkværnet peber 
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 250 g små kartofler
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bundt grønne asparges 
  • 1 håndfuld timiankviste
  • 1 dåse butterbeans
  • 250 g cherrytomater
  • 1 dl grønne oliven
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 2 tsk. honning
  • 50 g rucola

Tænd ovnen på 200°. Dup kyllingelårene tørre med et stykke køkkenrulle, og kværn salt og peber på begge sider. Brun kyllingelårene i olie på en stor pande, så skindet bliver flot gyldent. Tag kyllingelårene af panden, og læg dem til side. Skrub kartoflerne, og skær dem i skiver. Pil og pres hvidløg. Steg kartofler og hvidløg på panden, indtil kartoflerne begynder at tage farve. Rens aspargesene, og skær dem i grove skiver. Kom asparges, timiankviste, butterbeans, hele cherrytomater og oliven på panden. Krydr med salt og peber, dryp balsamico og honning over, og vend rundt. Læg kyllingelårene tilbage på panden, og steg retten færdig i ovnen i 20 minutter, indtil kødet er gennemstegt. Hvis ikke din pande kan tåle at komme i ovnen, kan du lave retten færdig i et ovnfast fad. Servér med rucolasalat.

Læs også