oksekødslasagne
Hovedretter

Oksekødslasagne med polentaplader

Giv den klassiske lasagne et tvist og udskift pastaen med lag af polenta. Her får du opskriften på oksekødslasagne med polentaplader

Oksekødslasagne med polentaplader 

Tid: 30 minutter. Afkøling, polenta: Mindst 3 timer. Simretid, kødsauce: Ca. 2 timer. Ovntid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
2 løg
4 fed hvidløg
olie til stegning
500 g hakket oksekød
1 spsk. tørret oregano
½ spsk. tørret timian
salt og friskkværnet peber
1 squash 
2 store gulerødder
3 stængler bladselleri 
2 dåser hakkede tomater
140 g tomatpuré
1 dl rødvin (eller 3 spsk. rødvis-
eddike)
2 kugler frisk mozzarella (250 g)
evt. frisk oregano til pynt
 
 
POLENTABUNDE
250 g polenta (majsgryn)
1¼ l vand 
100 g friskrevet parmesan
½ tsk. friskrevet muskatnød
salt
 
PRØV OGSÅ: Skift oksekødslasagne ud med en lækker fiskelasagne med torsk, appelsin, fennikel og spinat
 

Opskrift - sådan laver du oksekødslasagne med polentaplader 

 
1. POLENTABUNDE: Hæld poltagryn i kogende vand, mens du pisker. Kog i ca. 15 minutter under låg, indtil grøden bliver sej og cremet. Tilsæt friskrevet parmesan, og smag til med muskatnød og salt. Beklæd et ovnfast fad med bagepapir. Fordel halvdelen af polentagrøden på bagepapiret i et jævnt lag. Læg et stykke bagepapir over grøden, og fordel den resterende polenta oven på i et jævnt lag, så du får to store polentabunde. Stil fadet på køl i mindst 3 timer, så polentaen kan stivne.
 
2. Pil og hak løg og hvidløg. Steg dem i olie i en gryde. Tilsæt oksekød, oregano, timian, salt og peber, og steg, indtil kødet er brunet. Riv squash og gulerødder groft, og skær bladselleri i tynde skiver. Tilsæt grøntsagerne, og steg, indtil de falder sammen. 
 
3. Hæld hakkede tomater, tomatpuré og rødvin i gryden, rør rundt, og læg låg på. Lad kødsaucen simre i ca. 2 timer.
 
4. Tænd ovnen på 175°. Løft poletabundene op fra fadet. Fordel halvdelen af kødsaucen i bunden af fadet. Flyt forsigtigt den ene polentabund fra bagepapiret over i fadet. Fordel den resterende mængde sauce ovenpå, efterfulgt af den næste polentabund.
 
5. Skær mozzarellaen i tynde skiver, og fordel dem øverst. Bag lasagnen i ovnen i 30 minutter, indtil osten er gylden. Pynt evt. med frisk oregano.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Falaffelbøffer med couscoussalat og yoghurtdip – Få opskriften her

Tirsdag: Linsegryde med bagt aubergine og kyllingekødboller – Få opskriften her

Onsdag: Grillet laks med polenta og jordbærsalsa – Få opskriften her

Torsdag: Risotto med squash, asparges og citron – Få opskriften her