Middelhavssalat
Hovedretter

Middelhavssalat med butterbean-dip

Servér en supernem vegetarisk salat, der mætter godt og smager fantastisk – særligt sammen med den cremede butterbean-dip. Her får du opskriften på middelhavssalat med butterbean-dip

Middelhavssalat med butterbean-dip 

Tid: 20 minutter
Antal personer: 4 
 
DET SKAL DU BRUGE
2 dl couscous
40 g pinjekerner
en håndfuld bredbladet persille
1 dåse butterbeans
75 g rucola
1 glas grillede artiskokhjerter
1 glas kalamataoliven
1 glas soltørrede tomater i olie
150 g feta
 
 
BUTTERBEAN-DIP
1 dåse butterbeans
1 glas grillede artiskokhjerter i olie
1 dl lys tahin (sesampasta)
1 dl vand
2 fed hvidløg
saft af ½-1 citron
salt og friskkværnet peber
 
TILBEHØR
groft brød 
 
PRØV OGSÅ: Salat med tun, edamamebønner, fennikel og æg
 

Opskrift - sådan laver du middelhavssalat med butterbean-dip 

 
1. BUTTERBEAN-DIP: Dræn butterbeans og artiskokhjerter, og blend dem sammen med tahin, vand og presset hvidløg til en cremet konsistens i en foodprocessor eller lignende. Smag til med citronsaft, salt og peber.
 
2. Hæld 4 dl kogende vand over couscoussen, og lad den stå i 10 minutter. Rist pinjekernerne på en tør pande. Hak persillen groft. 
 
3. Bland pinjekerner og persille sammen med couscous, og fordel det i et hjørne af et stort salatfad. Dræn og skyl butterbeans, og anret dem på fadet sammen med skyllet rucola, halverede artiskokhjerter, oliven, soltørrede tomater og smuldret feta. Servér salaten med butterbean-dip og groft brød. 
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grøn karrygryde med kylling og asparges – Få opskriften her

Onsdag: Lammespyd med fetadip og bagt fennikel – Få opskriften her

Torsdag: Pasta-caprese-salat med jordbær og sprød serrano – Få opskriften her

Fredag: Chorizo-rejespyd med ærtedip og frisk blomkålssalat – Få opskriften her