mexicanske pandekager
Hovedretter

Mexicanske pandekager med oksekød og frisk salat

Dagen derpå kan et let og hurtigt måltid være det helt rigtige. Det krydrede oksekød og det salte tilbehør hjælper på selv den værste hovedpine – og glem ikke at drikke rigeligt vand til! Her får du opskriften på mexicanske pandekager med oksekød og frisk salat

Mexicanske pandekager med oksekød og frisk salat til 4 personer

Tid: 25 minutter

DET SKAL DU BRUGE TIL MEXICANSKE PANDEKAGER
500 g hakket oksekød 8-14 %
2 spsk. spidskommen
2 spsk. solsikkeolie til stegning
1 dåse kikærter (400 g)
1 frisk rød chili
salt og friskkværnet peber
2 hjertesalater
1 rød peberfrugt
 
KORIANDERDRESSING
200 ml græsk yoghurt
1 spsk. stødt koriander
salt og friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
4 tortillaer (mexicanske pandekager)
 
Er du vild med mexicanske pandekager, kan du sikkert også lide denne lækre mexicanske gryderet
 

Opskrift - sådan laver du mexicanske pandekager med oksekød og frisk salat

 
1. Steg kød og spidskommen i olie på en pande, til kødet er brunt. Skyl kikærterne i koldt vand i en sigte, og lad dem dryppe af. Bland kikærterne med kødet på panden. Rens og snit chilien, fjern evt. kernerne. Krydr kødet med chili, salt og peber.
 
2. Skyl salaterne, og skær dem i grove stykker. Rens peberfrugten, og skær den i strimler.
 
3. Korianderdressing: Rør yoghurt sammen med koriander, salt og peber. Vend salat og peberfrugt sammen med dressingen (gem lidt dressing til topping).
 
4. Servering: Varm tortillaerne efter anvisningen på pakken. Læg salat, oksekød og dressing på de lune tortillaer, og servér de lune mexicanske pandekager
 
TIP: Prøv en anden gang at bruge hakket lammekød i stedet for oksekød.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Burger med hummus og bolsjebedesalat – Få opskriften her

Tirsdag: Lammekoteletter med pankorasp og spidskålssalat – Få opskriften her

Onsdag: Fiskefrikadeller med krebsehaler, kikærtesalat og rugbrød – Få opskriften her

Torsdag: Kyllingesuppe med chili, sojasauce og kartofler – Få opskriften her