kylling
Hovedretter

Mandelpaneret kylling og ærtesalat med melon

De sprøde mandelpanerede kyllingestykker tager nuggets til et nyt niveau. Servér dem med en frisk og sommerlig salat. Her får du opskriften på mandelpaneret kylling og ærtesalat med melon

Mandelpaneret kylling og ærtesalat med melon 

Tid: 25 minutter. Ovntid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
500 g kyllingeinderfilet
 
MANDELPANERING
1 æg
100 g mandler
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. røget paprika
1 tsk. salt
 
ÆRTESALAT MED MELON
1 bakke ærteskud
2 avocadoer
250 g friske ærter i bælg
1 kantalupmelon
skal og saft af ½ usprøjtet citron
3 spsk. olivenolie
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
groft brød
 
PRØV OGSÅ: Ovnstegt kylling med hvidløg og rodfrugter
 

Opskrift - sådan laver du mandelpaneret kylling og ærtesalat med melon 

 
MANDELPANERING: Beklæd en bageplade med bagepapir. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken. Hak mandlerne helt fint, evt. i en foodprocessor. Hæld dem i en anden dyb tallerken, og bland hvidløgspulver, paprika og salt i. Vend først kyllingefileterne i æg, og herefter i mandelpaneringen. Læg dem på bagepladen, og bag dem i ovnen i 15-20 minutter, til kødet er gennemstegt.
 
ÆRTESALAT MED MELON: Skyl og tør ærteskuddene, og fordel dem på et fad. Skær avocadoerne i tern, og bælg ærterne. Lav kugler af melonen med et melonjern, eller skær den i tern. Fordel det hele over ærteskuddene. Rør en dressing sammen af citronsaft, citronskal, olie, honning, sennep, salt og peber, og vend den i salaten. Servér med mandelpaneret kylling og groft brød.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Linse-kebabspyd med perlespeltsalat – få opskriften her

Tirsdag: Bagt pasta bolognese – få opskriften her

Torsdag: Hvidvinsdampet torsk og kartoffelsalat med rabarber – få opskriften her

Fredag: Fuldkornsrisotto med spinat, radiser og sprød serranoskinke – få opskriften her

Læs mere om: