madplan
Hovedretter

Madplan: Suppe, lammefrikassé og bøf

Synes du også, at det er lidt besværligt at planlægge ugens madlavning? Vi har gjort alt forarbejdet for dig og serverer her en færdig madplan. I denne uge skal du bl.a. have indisk linsesuppe med krydret svinemørbrad og myntecreme, lammefrikassé med kastanjer, gulerødder og rødløg og bøf med broccoli-avocado-salat, chilifritter og sesamsauce. Få alle opskrifterne her

Med en madplan bliver det let og overskueligt at servere skøn mad for hele familien. Og sammen med FEMINAs madplan får du også en fiks og færdig indkøbsliste.

Her får du fem nemme og lækre opskrifter, som giver dig god mad på bordet hver dag ugen igennem.

Gør hverdagen lettere med en madplan – se flere madplaner her

 

FEMINAs madplan i denne uge byder på

Mandag: Grov kyllingeburger med squash og grøn pesto – Få opskriften her

Tirsdag: Ovndampet torsk og appelsinmarineret grønkål med hasselnødder – Få opskriften her

Onsdag: Indisk linsesuppe med krydret svinemørbrad og myntecreme – Få opskriften her

Torsdag: Lammefrikassé med kastanjer, gulerødder og rødløg – Få opskriften her

Fredag: Bøf med broccoli-avocado-salat, chilifritter og sesamsauce – Få opskriften her

 

TIL DENNE UGES MADPLAN SKAL DU BRUGE

KØD OG FISK
4 kyllingebrystfileter 
1 svinemørbrad 800 g 
600 g lammebov eller lammeculotte 
600 g torskefilet med skind 
4 bøffer, f.eks. ribeye 
 
FRUGT OG GRØNTSAGER
1 rød peberfrugt 
1 squash 
1 hjertesalat 
1 broccoli 
2 store tomater 
2 modne avocadoer
250 g frisk grønkål 
4-6 gulerødder 
500 g kartofler 
1 løg 
3 rødløg 
1 hvidløg 
2 cm frisk ingefær 
1 citron
1 usprøjtet appelsin
bredbladet persille 
frisk mynte 
frisk timian 
frisk koriander 
 
FERSKVARER OG KOLONIAL
2 dl piskefløde 
200 g græsk yoghurt 
25 g smør 
1 groft brød 
4 grove burgerboller 
1 pakke naanbrød 
200 g røde linser 
2 dåser kikærter 
1 dåse kokosmælk (ca. 400 g)
240 g kogte, afskallede kastanjer (fra dåse eller frost)  
4 spsk. god mayonnaise 
1 glas grøn pesto 
sesamsauce, f.eks. Ketjap Sesam fra Go-Tan
1 l grøntsagsbouillon
1 tsk. stødt koriander 
1 tsk. stødt spidskommen 
2 tsk. stødt gurkemeje
2 spsk. tørrede chiliflager 
 
DU SKAL OGSÅ BRUGE
rasp 
sukker
flydende honning
fiskesauce
sesamolie 
rapsolie 
olivenolie 
salt og friskkværnet peber