quinoasalat
Hovedretter

Lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip

Denne lune salat er fyldt med smag. Tilsæt gerne kyllingekød, hvis du har en rest. Her får du opskriften på lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip

Lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip 

Tid: 45 minutter. Ovntid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
4 peberfrugter
4 dl quinoa
skal og saft af 1 usprøjtet citron
3 spsk. tomatpuré
3 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
1 glas kalamataoliven
150 g fetaost
1 håndfuld persille
50 g rucola
 
 
PITACHIPS
4 pitabrød
2 spsk. olivenolie
 
YOGHURTDIP
1 dl græsk yoghurt 
1 spsk. olivenolie
saft af ½ citron
1-2 fed hvidløg
salt og friskkværnet peber
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere
 
PRØV OGSÅ: Dampet laks og quinoasalat med mango og mynte
 

Opskrift - sådan laver du lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip

 
1. Tænd ovnen på 175°. Skyl og halvér peberfrugterne, og fjern kernerne. Placér peberfrugterne med skindsiden opad på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er helt møre. Lad dem køle let af, og skær dem i lange skiver. Skyl quinoaen, og kog den i letsaltet vand i ca. 15 minutter.
 
2. PITACHIPS: Flæk pitabrødene, og skær dem i trekanter. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og pensl dem med olie. Sæt bagepladen i ovnen i ca. 10 minutter, til chipsene er sprøde.
 
3. YOGHURTDIP: Rør alle ingredienserne sammen, og smag til med salt og peber.
 
4. Vend citronsaft og citronskal, tomatpuré, olie samt salt og peber i den kogte quinoa. Tilsæt de bagte peberfrugter, oliven og smuldret fetaost. Skyl og hak persille, og vend det i salaten sammen med skyllet rucola. Servér straks med pitachips og yoghurtdip.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Frikadeller med råkost og sellerifritter – Få opskriften her

Onsdag: Mac’n’cheese med blomkål – Få opskriften her

Torsdag: Grønkåls-cæsarsalat med kylling – Få opskriften her

Fredag: Fiskesuppe med kulmule og krebsehaler – Få opskriften her

Læs mere om: