https://imgix.femina.dk/media/article/1407-mad-tirsdag.jpg
Aftensmad

Lammekødboller i spicy sauce

2. marts 2022Opdateret 4. april
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
I denne uge står den på lækre simreretter. Her får du opskriften på lammekødboller i spicy sauce
4 personer
Tid i alt 40 min

INGREDIENSER

  • 500 g hakket lammekød
  • 1 løg
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. mild paprika
  • 1 æg
  • salt og friskkværnet peber

SPICY SAUCE

  • 1 cm frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. chiliflager (urtekram)
  • 1 spsk. hele korianderfrø
  • 1 spsk. spidskommen
  • saft af 1 citron
  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2½ dl vand
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 tsk. sukker

TILBEHØR

  • 250 g grov bulgur
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 lille bundt mynte

1. Læg det hakkede kød i en skål, og rør det sammen med revet løg, krydderier og æg. Krydr farsen med salt og peber. Form farsen til kødboller på størrelse med valnødder.

2. Spicy sauce: Skræl ingefæren, og hak den groft. Knus den grundigt i en morter sammen med pillede hvidløgsfed, chiliflager, korianderfrø, spidskommen og citronsaft. Pil løget, og skær det i fine terninger. Opvarm olien i en gryde.

3. Svits krydderiblandingen i nogle minutter. Tilsæt løg, og svits, til de bliver klare. Tilsæt hakkede tomater og vand. Krydr med salt, peber og sukker.

4. Læg lammekødbollerne i saucen, og lad dem koge ved svag varme i 20 minutter.

5. Tilbehør: Kog bulguren i 10-12 minutter. Hæld vandet fra. Rør olivenolie i bulguren med en gaffel. Servér bulguren med lammekødboller i spicy sauce og et drys friskhakket mynte.

Se flere opskrifter med lam her.

Læs også