kyllingeburger
Hovedretter

Kyllingeburger med sprød parmesan

Bøffen til din yndlingsburger kan også være lavet af hakket kyllingekød. Køb evt. pestoen færdiglavet, hvis du vil spare lidt tid. Her får du opskriften på kyllingeburger med sprød parmesan

Kyllingeburger med sprød parmesan til 4 personer

Tid: 30 minutter. Ovntid: 7 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL KYLLINGEBURGER
600 g hakket kyllingekød
salt og friskkværnet peber
1 tsk. tørret oregano
1 glas ovnbagte tomater
2 spsk. olivenolie til stegning
4 burgerboller
1 pose færdigblandet salat
 
BASILIKUMPESTO
50 g pinjekerner
1 fed hvidløg
1 bundt frisk basilikum
1 dl olivenolie
 
PARMESAN-CHIPS
100 g parmesan
 
PRØV OGSÅ: Et godt alternatil kyllingeburger kan være disse lækre mini-burgere med bacon og avocado. Få opskriften her
 

Opskrift - sådan laver du kyllingeburger med sprød parmesan 

 
1. BASILIKUMPESTO: Rist pinjekernerne på en tør pande, til de er gyldne. Pil og hak hvidløg. Pluk basilikumbladene af stilkene. Blend basilikum, hvidløg, pinjekerner og olivenolie til en grov pesto i en blender eller minihakker.
 
2. PARMESAN-CHIPS: Tænd ovnen på 200°. Beklæd en bageplade med bagepapir. Riv parmesanen i 4 små bunker med god afstand imellem. Sæt parmesanen i ovnen i 6-7 minutter, til bunkerne flyder ud og bliver til gyldne, flade parmesan-chips. Afkøl.
 
3. Rør kødet med salt, peber og oregano i en skål. Hak de ovnbagte tomater, og rør dem i kødet. Form kødet til 4 bøffer. Steg bøfferne i olie på en pande i 7-8 minutter på hver side. Flæk burgerbollerne, og lun dem. Smør top og bund med basilikumpesto. Læg salat og en kyllingebøf med en parmesan-chip ovenpå. Saml burgeren, og servér straks.
 
Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis
 
Alle varerne til madplanen kan købes i Fakta - få indkøbslisten her
 
UGENS OPSKRIFTER
madplan
 

Mandag: Fuldkornstærte med aubergine og hytteost - Få opskriften her

Tirsdag: Græske pitabrød med krydret svinekød - Få opskriften her

Onsdag: Fiskespyd med laks og rejer på sprød salat - Få opskriften her

Fredag: Salat med oksebøf og grillede ostebrød - Få opskriften her