kyllingebryst
Hovedretter

Krydret kyllingebryst med røsti og bagte grøntsager

Hvis der er røsti tilovers, kan du servere dem dagen efter med cremefraiche, kaviar og et drys purløg. Her får du opskriften på krydret kyllingebryst med røsti og bagte grøntsager

Krydret kyllingebryst med røsti og bagte grøntsager 

Tid: 40 minutter. Ovntid: 35 minutter
Antal personer: 4
 
 
 
DET SKAL DU BRUGE
4 kyllingebrystfileter, gerne med skind
saft af 1 citron
4 spsk. olivenolie
2-3 kviste timian
salt og friskkværnet peber
4 fed hvidløg
 
BAGT RØDKÅL OG RØDBEDE
500 g rødbeder
500 g rødkål
3 spsk. balsamicoeddike
4 spsk. olivenolie
2 spsk. honning
salt og friskkværnet peber
 
RØSTI
500 g bagekartofler
salt og friskkværnet peber
1 rødløg
3 spsk. hvedemel
1 æg
olie til stegning
½ bundt bredbladet persille
 
PRØV OGSÅ: Rosmarinstegt kyllingebryst med bønnesalat
 

Opskrift - sådan laver du krydret kyllingebryst med røsti og bagte grøntsager 

 
1. Tænd ovnen på 200°. Læg kyllingefileterne i en lille bradepande. Dryp kødet med citronsaft og olie, og krydr med timian, salt og peber. Læg de hele hvidløgsfed med skal på rundt i fadet. Steg kyllingefileterne i ovnen i 30-35 minutter, til skindet er sprødt.
 
2. BAGT RØDKÅL OG RØDBEDE: Skræl rødbederne, og skær dem i grove stykker. Skær rødkål i tykke skiver. Fordel begge dele i en bradepande. Dryp med balsamico, olie og honning. Krydr med salt og peber, og bag grøntsagerne i ovnen sammen med kødet i ca. 35 minutter.
 
3. RØSTI: Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Pres væden af dem ved at vride dem i et rent viskestykke. Bland de revne kartofler med salt og peber i en skål. Pil og hak rødløg fint. Rør løg og mel i kartoflerne. Pisk ægget sammen, og bland det i kartoffelmassen. Opvarm en pande med rigelig olie. Form små flade kartoffelkager, og steg dem i 5-6 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde. Pynt med hakket persille, og servér til kyllingefileterne sammen med de hele hvidløgsfed og bagte grøntsager.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Bagt laks med pasta og grøntsagschips - få opskriften her

Onsdag: Krydrede svinekoteletter med kartofler, æbler og svesker - få opskriften her

Torsdag: Perleotto med rødkål og bagt butternutsquash - få opskriften her

Fredag: Appelsinstegt and og rissalat med bønner og mandler - få opskriften her