jordskokkesuppe
Mad

Jordskokkesuppe med porrer og sprød parmaskinke

17. februar 2022
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Jordskokker er nogle underlige, men meget velsmagende knolde. Når de er friske, og skrællen er tynd, kan du nøjes med at skrubbe dem. Få opskriften på jordskokkesuppe med porrer og sprød parmaskinke her
10 min4 personer
Tid i alt 55 min

Det skal du bruge

  • 500 g jordskokker
  • 400 g kartofler
  • 3 porrer
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • saft og skal af 1 usprøjtet citron
  • 1 lille bundt timian
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • salt og friskkværnet peber

Topping

  • 4 skiver rugbrød
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. flagesalt
  • 3 kviste timian
  • 100 g parmaskinke

Jordskokkesuppe med porrer og sprød parmaskinke

  1. Jordskokkesuppe: Skrub jordskokker og kartofler, og skær dem i grove stykker.
  2. Rens porrerne, og hak dem groft. Steg porrerne i olie i en gryde i nogle minutter.
  3. Tilsæt jordskokker og kartofler. Riv og pres citronen. Bind lidt snor omkring timianbundtet. Hæld bouillon i gryden, og tilsæt timianbuket og citronsaft og citronskal.
  4. Lad suppen koge i 30 minutter under låg. Fjern timianbuketten, og blend suppen direkte i gryden med en stavblender. Smag suppen til med salt og peber.
  5. Topping: Tænd ovnen på 200°. Skær rugbrød i tern, og vend dem med olie, salt og friskhakket timian. Læg rugbrødsternene på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem sprøde i ovnen i 8-10 minutter.
  6. Læg parmaskinken på en anden bageplade med bagepapir, og steg skinken sprød i ovnen, i 8-10 minutter, sammen med rugbrødet.
  7. Servér suppen med rugbrødscroutoner og sprød parmaskinke.

Bud på andre smagfulde supper, og hvorfor de er gode for dig

  • Tomatsuppe er fyldig og har en skøn, sødlig smag fra modne tomater. Den kan laves cremet med fløde eller holdes vegansk. Den er også rig på vitaminer og antioxidanter fra tomaterne.

  • Linsesuppe er fyldig og nærende. Linser er en god kilde til protein, især for dem, der ikke spiser kød. De indeholder også masser af fiber, som er godt for fordøjelsen.

  • Fiskesuppe, især dem lavet med fed fisk som laks eller makrel, er rige på omega-3 fedtsyrer, som er gode for hjertet. Suppen kan også indeholde skaldyr, hvilket giver en dejlig havsmag.

Læs også