kylling
Hovedretter

Helstegt kylling og blomkålssalat med jordbær og ærter

Fintsnittet blomkål bruges ofte som et lettere, grønt alternativ til couscous eller ris – men det smager også skønt som fyld i en sommerlig salat. Her får du opskriften på helstegt kylling og blomkålssalat med jordbær og ærter

Helstegt kylling og blomkålssalat med jordbær og ærter 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 1 time
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 hel kylling
olivenolie 
salt og friskkværnet peber
 
 
BLOMKÅLSSALAT
1 blomkål
50 g rucola
saft og skal af ½ usprøjtet citron
3 spsk. olivenolie
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
3 forårsløg
2 avocadoer
½ bakke jordbær
50 g mandler
 
TIL SERVERING
groft brød
 
PRØV OGSÅ: Ovnstegt kylling med hvidløg og rodfrugter
 

Opskrift - sådan laver du helstegt kylling og blomkålssalat med jordbær og ærter

 
1. Tag kyllingen ud på køkkenbordet mindst 30 minutter før tilberedning. Tænd ovnen på 200°. Gnid kyllingen med olie, salt og peber, og sæt den på en rist med et fad under. Steg kyllingen i ovnen i 50-60 minutter, til kødet er gennemstegt, og skindet er sprødt.
 
2. BLOMKÅLSSALAT: Hak blomkålen helt fint i en foodprocessor. Skyl og tør rucola, og bland det sammen med blomkål i en stor skål. Rør en dressing sammen af citronsaft, citronskal, olie, honning, sennep, salt og peber, og vend dressingen i kålen. Skær forårsløget i tynde, skrå skiver, og skær kødet fra avocadoerne i tern. Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i skiver. Rist mandlerne gyldne på en tør, varm pande, og hak dem groft. Vend forårsløg, jordbær, avocado og mandler i salaten, men gem en smule til at komme på toppen som pynt. Anret salaten i en skål eller på et stort salatfad, og servér til den helstegte kylling med groft brød til.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Fettuccine med ovnbagt tomatsauce – Få opskriften her

Tirsdag: Fuldkornspaneret rødspætte med smørdampet spidskål – Få opskriften her

Onsdag: Krydrede lammekoteletter med rodfrugtsalat – Få opskriften her

Torsdag: Peanutcurrry med kikærter – Få opskriften her