kylling
Hovedretter

Helstegt barbecue-kylling med kål og kartofler

Tjek med en gaffel ved kyllingelåret – når kødsaften er klar og gennemsigtig, er kyllingen færdigstegt. Her får du opskriften på helstegt barbecue-kylling med kål og kartofler

Helstegt barbecue-kylling med kål og kartofler 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 50 minutter
Antal personer: 4
 
 
DET SKAL DU BRUGE
1 hel kylling
3 spsk. barbecuekrydderi (f.eks. fra Santa Maria)
1 spsk. rapsolie
salt og friskkværnet peber
 
BAGT KÅL OG KARTOFLER
¾ spidskål
200 g rosenkål
1 lille glas rød pesto
2 bagekartofler
1 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
½ tsk. tørrede chiliflager
 
TIL SERVERING
evt. frisk oregano eller timian
 
PRØV OGSÅ: kylling i karrysauce med grønne bønner
 

Opskrift - sådan laver du helstegt barbecue-kylling med kål og kartofler

 
1. Tænd ovnen på 200°. Læg kyllingen på en ovnrist. Rør barbecuekrydderi sammen med olie, salt og peber, og pensl kyllingen med det. Sæt kyllingen i ovnen med en bradepande under risten, og steg den i ca. 50 minutter, til kødet er gennemstegt.
 
2. BAGT KÅL OG KARTOFLER: Del spidskål i kvarter på langs. Pil det yderste lag af rosenkålene, og skær lidt af bunden. Bland de 2 slags kål med pesto. Skrub kartoflerne, og skær dem i tynde både. Fordel kartofler og kål på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt, peber og chiliflager. Steg kål og kartofler i ovnen i 25-30 minutter, eller til kartoflerne er møre. Servér sammen med kylling og evt. friske krydderurter.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pizza med artiskokker, serranoskinke og peberfrugt - få opskriften her

Tirsdag: Ribbensteg med frisk kålsalat med tranebær og kartofler - få opskriften her

Onsdag: Fiskefilet på ristet rugbrød med blomkåls-gulerods-salat - få opskriften her

Torsdag: Flanksteak på brød med soyamayo og salat - få opskriften her

Læs mere om: