Grøn salat med varmrøget laks og dilddressing
Mad

Grøn salat med varmrøget laks og dilddressing

8. juni 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
En nem sommersalat med nye kartofler, bønner og laks er perfekt til varme dage, hvor man har lyst til noget let og friskt med masser af grønt. Her får du opskriften på grøn salat med varmrøget laks og dilddressing
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g små nye kartofler
  • 300 g grønne bønner
  • 2 hjertesalater
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld kapers
  • 500 g varmrøget laks

DILDDRESSING

  • 1 bundt dild
  • 1½ dl yoghurt naturel
  • 2 tsk. dijonsennep
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber

Grøn salat med varmrøget laks og dilddressing

  1. Skrub kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand, til de er akkurat møre. Afkøl. Nip enderne af bønnerne, og kog dem i 6-8 minutter i letsaltet vand. Skyl dem kort i iskoldt vand.
  2. Dilddressing: Hak dilden fint, og rør den sammen med yoghurt, dijonsennep og citronsaft. Smag til med salt og peber. 3.
  3. Skyl og tør hjertesalaterne, og pluk bladene af. Anret dem på et salatfad. Pil rødløget, og skær det i tynde ringe. Skær de kogte kartofler i skiver.
  4. Fordel kartofler og rødløg over salaten sammen med kapers og varmrøget laks plukket i mindre stykker. Dryp dressingen over, og servér.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også