karrygryde
Mad

Grøn karrygryde med kylling og asparges

18. maj 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Denne suppe er en af min kærestes favoritter. Han laver den næsten altid, når jeg ikke er hjemme, og det vidner både om, at smagen er god og tilberedningen nem. Her får du opskriften på grøn karrygryde med kylling og asparges

Grøn karrygryde med kylling og asparges

Tid: 25 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 1 løg 2 fed hvidløg 4 cm frisk ingefær 2 spsk. grøn karrypasta 2 tsk. olie til stegning, gerne kokosolie 500 g kyllingebryst eller -inderfilet 1 dåse kokosmælk ½ l hønsebouillon 1 bundt grønne asparges 200 g aspargesbroccoli (eller ½ almindelig broccoli) 1 dåse bambusskud saft af 1 limefrugt 3 spsk. fiskesauce 3 forårsløg ½ bundt koriander
TILBEHØR 4 dl brune ris TILBEHØR: Kog ris efter pakkens anvisning. PRØV OGSÅ: Skift den grønne karrygryde ud med en skøn omgang boller i karry. Få opskriften her

Opskrift - sådan laver du grøn karrygryde med kylling og asparges

Pil og hak løg. Riv hvidløg og ingefær fint. Steg løg, hvidløg, ingefær og karrypasta i olie i en gryde i et par minutter. Skær kyllingekødet i mindre stykker, og lad det stege med, indtil kødet er lysebrunt. Tilsæt kokosmælk og bouillon. Knæk bunden af aspargesene, skyl asparges, og skær dem i mindre stykker. Rens broccoli, og tilsæt broccoli og asparges. Hæld vandet fra bambusskuddene, og tilsæt dem. Smag suppen til med limesaft og fiskesauce. Servér straks drysset med tynde skiver af forårsløg og frisk koriander og med ris som tilbehør.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Middelhavssalat med butterbean-dip – Få opskriften her

Onsdag: Lammespyd med fetadip og bagt fennikel – Få opskriften her

Torsdag: Pasta-caprese-salat med jordbær og sprød serrano – Få opskriften her

Fredag: Chorizo-rejespyd med ærtedip og frisk blomkålssalat – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også