frikadeller
Hovedretter

Frikadeller med råkost og sellerifritter

Et vaskeægte familiehit, som middagsgæsterne vil elske. Lav evt. kartoffelfritter sammen med sellerifritter. Her får du opskriften på frikadeller med råkost og sellerifritter

Frikadeller med råkost og sellerifritter 

Tid: 35 minutter. Ovntid: 25 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
500 kg hakket kalve- og flæskekød
1 løg
1 håndfuld persille
2 æg
1 dl finvalsede havregryn
1 dl mælk
salt og friskkværnet peber
smør til stegning
 
 
RÅKOST
4 store gulerødder
1 æble
saft af 1 citron
2 appelsiner
1 håndfuld rosiner
 
Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >
 
SELLERIFRITTER
1 stor knoldselleri
1 spsk. olivenolie
salt
 
PRØV OGSÅ: Frikadeller med kartoffelsalat

Opskrift - sådan laver du frikadeller med råkost og sellerifritter 

 
1. Læg kødet i en skål. Pil og riv løget. Skyl og hak persille fint. Rør en fars af hakket kød, løg, persille, æg, havregryn, mælk, salt og peber. Stil på køl i 30 minutter.
 
2. RÅKOST: Skræl og riv gulerødderne groft. Skyl æblet, riv det groft, og vend det med citronsaft. Skær skrællen af appelsinerne, og skær appelsinkødet i skiver. Bland gulerødder, æble, appelsiner og rosiner sammen i en skål.
 
3. SELLERIFRITTER: Tænd ovnen på 200°. Skræl knoldsellerien, og skær den i fritter. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, vend med olivenolie, og drys med salt. Bag fritterne i ovnen i 25 minutter, til de er gyldne og sprøde.
 
4. Form imens frikadeller, og steg dem i smør på en pande. Servér fritter og frikadeller med råkostsalat.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Lun quinoasalat med pitachips og yoghurtdip – Få opskriften her

Onsdag: Mac’n’cheese med blomkål – Få opskriften her

Torsdag: Grønkåls-cæsarsalat med kylling – Få opskriften her

Fredag: Fiskesuppe med kulmule og krebsehaler – Få opskriften her