flanksteak
Hovedretter

Flanksteak på brød med soyamayo og salat

God mayonnaise rørt med sojasauce og fiskesauce kunne godt gå hen at blive en ny favoritdip i køkkenet. Her får du opskriften på flanksteak på brød med soyamayo og salat

Flanksteak på brød med soyamayo og salat 

Tid: 25 minutter. Ovntid: 15-20 minutter
Antal personer: 4
 
 
DET SKAL DU BRUGE
1 flanksteak, 600-800 g
1 spsk. rapsolie til stegning
salt og friskkværnet peber
 
SOJAMAYO
2 dl god mayonnaise
1 tsk. fiskesauce
1 spsk. sojasauce
 
TILBEHØR
1 hjertesalat
1 rød peberfrugt
200 g små daddeltomater
4 store skiver groft brød
½ bundt koriander
 
PRØV OGSÅ: Flanksteak med jordskokpuré og bønnesalat
 

Opskrift - sådan laver du flanksteak på brød med soyamayo og salat 

 
1. Tænd ovnen på 180°. Steg kødet i olie på en stor pande (evt. en, som også kan gå i ovnen) ved høj varme i 3 minutter på hver side. Tag panden af varmen, krydr kødet med salt og peber, og steg det færdigt i ovnen i 15-20 minutter. Lad kødet hvile i 5 minutter, inden det skæres i tynde skiver.
 
2. SOJAMAYO: Rør en dressing af mayonnaise, fiskesauce og sojasauce.
 
3. TILBEHØR: Skyl og skær hjertesalat i tynde både. Rens peberfrugten, og skær den i tynde stænger. Skyl og halvér tomaterne. Rist brødet, og smør det med sojamayo. Fordel salat og peberfrugt på brødet, læg kødet tæt i skiver, og pynt med tomater, sojamayo og plukket koriander. Servér straks.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pizza med artiskokker, serranoskinke og peberfrugt - få opskriften her

Tirsdag: Ribbensteg med frisk kålsalat med tranebær og kartofler - få opskriften her

Onsdag: Fiskefilet på ristet rugbrød med blomkåls-gulerods-salat - få opskriften her

Fredag: Helstegt barbecue-kylling med kål og kartofler - få opskriften her

 
Læs mere om: