fiskefrikadeller
Hovedretter

Fiskefrikadeller med urte-kartoffel-salat

Lækre, hjemmelavede fiskefrikadeller og en frisk kartoffelsalat med masser af urter. Så bliver det ikke mere sommerligt. Her får du opskriften på fiskefrikadeller med urte-kartoffel-salat

Fiskefrikadeller med urte-kartoffel-salat 

Tid: 45 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
600 g torskefilet 
1 æg
3 spsk. hvedemel
½ dl mælk
1 tsk. salt 
friskkværnet peber
smør til stegning
 
 
KARTOFFELSALAT
650 g nye kartofler
½ bundt radiser
150 g friskbælgede ærter
1 spsk. kapers
1 lille håndfuld dild 
½ bundt purløg
2 spsk. citronsaft
3 spsk. olivenolie
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
 
CREMEFRAICHEDRESSING
2 dl cremefraiche 
skal og saft af ½ usprøjtet citron
1 lille håndfuld dild 
½ bundt purløg
salt og friskkværnet peber
 
LÆS OGSÅ: Thailandske fiskefrikadeller med sprøde grøntsager
 

Opskrift - sådan laver du fiskefrikadeller med urte-kartoffel-salat 

 
1. KARTOFFELSALAT: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. Afkøl.
 
2. Hak torskefileten fint i en kødhakker eller en foodprocessor. Rør kødet med æg, mel, mælk, salt og peber. Sæt farsen på køl. 
 
3. KARTOFFELSALAT, FORTSAT: Halvér kartoflerne. Rens radiserne, og skær dem i tynde skiver. Bland kartofler, ærter, radiser og kapers. Hak dild og purløg fint. Rør citronsaft, olie, honning, sennep, salt og peber sammen, og vend det i salaten sammen med dild og purløg. 
 
4. CREMEFRAICHEDRESSING: Rør cremefraiche med fintrevet citronskal og finthakket dild og purløg. Smag til med citronsaft, salt og peber.
 
5. Form frikadeller af fiskefarsen, og steg dem i smør på en pande. Lad dem blive flot gyldne, før du vender dem. Servér med kartoffelsalat og cremefraichedressing. 
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Spaghetti med kødboller i tomatsauce – Få opskriften her

Tirsdag: Mexicanske kyllingespyd med bagt bønnedip – Få opskriften her

Onsdag: Indisk dahl med tomat og naanbrød – Få opskriften her

Fredag: Fyldte auberginer med lam og pinjekerner – Få opskriften her