fiskefilet
Hovedretter

Fiskefilet på ristet rugbrød med blomkåls-gulerods-salat

Paneringen bliver ekstra knasende, hvis du bruger den japanske pankorasp. Her får du opskriften på fiskefilet på ristet rugbrød med blomkåls-gulerods-salat

Fiskefilet på ristet rugbrød med blomkåls-gulerods-salat 

Tid: 25 minutter
Antal personer: 4
 
 
DET SKAL DU BRUGE
8 fiskefileter (f.eks. rødspætte eller torsk)
1 dl rasp, gerne pankorasp
salt og friskkværnet peber
50 g smør + 2 spsk. rapsolie til stegning
 
BLOMKÅLS-GULERODS-SALAT
½ blomkål
3-4 gulerødder
½ bundt frisk koriander
 
DRESSING
2 dl græsk yoghurt
2 spsk. sød sennep
1 tsk. honning
1 tsk. æbleeddike
salt og friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
8 skiver groft rugbrød
 
PRØV OGSÅ: Fiskefilet med kaperscreme og grøntsager

Opskrift - sådan laver du fiskefilet på ristet rugbrød med blomkåls-gulerods-salat 

 
1. BLOMKÅL-GULERODS-SALAT: Del blomkålen i buketter, og skær dem i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver på skrå. Pluk korianderblade.
 
2. DRESSING: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og vend dressingen sammen med grøntsager og koriander.
 
3. Vend fiskefileterne i rasp, og krydr med salt og peber. Steg dem i smør og olie på en pande i ca. 2 minutter på hver side, til de er fint gyldne.
 
4. SERVERING: Rist rugbrødet, til det er sprødt. Anret fiskefileterne på rugbrødet, og top med blomkåls-gulerods-salat.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pizza med artiskokker, serranoskinke og peberfrugt - få opskriften her

Tirsdag: Ribbensteg med frisk kålsalat med tranebær og kartofler - få opskriften her

Torsdag: Flanksteak på brød med soyamayo og salat - få opskriften her

Fredag: Helstegt barbecue-kylling med kål og kartofler - få opskriften her