bygotto
Hovedretter

Bygotto med butternut og rosmarin

Denne perlebyg-otto er et godt alternativ til den klassiske risotto – og så er risotto altid en god anledning til at nyde et glas kølig hvidvin. Her får du opskriften på bygotto med butternut og rosmarin

Bygotto med butternut og rosmarin 

Tid: 1 time
Antal personer: 4
 
 
DET SKAL DU BRUGE
½ butternutsquash
2 spsk. smør + lidt til stegning
1 løg 
2 fed hvidløg
3 kviste rosmarin + lidt til pynt
salt og friskkværnet peber
4 dl perlebyg 
2 dl hvidvin 
1 l hønse- eller grøntsags-bouillon 
50 g friskrevet parmesan 
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere
 
PRØV OGSÅ: Bygotto med rødbeder og friske krydderurter
 

Opskrift - sådan laver du bygotto med butternut og rosmarin 

 
Skræl butternutsquashen, og skær den i små tern. Kog dem i vand i ca. 15 minutter, til de er helt møre. Blend ternene sammen med smør til en helt glat puré. Pil og hak løget fint. Pil og pres hvidløg. Hak rosmarinbladene fint. Steg det hele i smør i en gryde, til løgene bliver klare. Kværn salt og peber over, og vend rundt. Skyl perlebyggen i en sigte, og tilsæt den. Hæld hvidvin over, og steg, indtil væden er fordampet. Tilsæt varm bouillon lidt efter lidt, så perlebyggen hele tiden kun netop er dækket. Efter ca. 40 minutter er kornene tilpas kogte. Tilsæt græskarpuré og friskrevet parmesan, og rør rundt, så du får en cremet konsistens. Smag til, og pynt med rosmarin. Servér straks.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Jordskokkesuppe med ristede butterbeans – Få opskriften her

Tirsdag: Spaghetti med kødsauce og ekstra grønt – Få opskriften her

Onsdag: Tun-frikadeller med rodfrugtfritter og chilimayo – Få opskriften her

Torsdag: Enchiladas med kødsauce og butternutsquash – Få opskriften her