salat
Forretter

Sprød salat med jordbær

Jordbær i salatskålen pynter og smager og giver den bitre radicchio og den fede avocado et syrligt-sødt modspil. Her får du opskriften på sprød salat med jordbær

Sprød salat med jordbær til 4 personer (som tilbehør)

 
Tid: 10 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
1 radicchiosalat
2 håndfulde frisk spinat
2 modne avocadoer
200 g jordbær
125 g feta
75 g usaltede pistacienødder
friske mynteblade
salt og friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie
1-2 spsk. citronsaft
 
PRØV OGSÅ: Kikærte-spinat-salat med hindbær og kylling
 

Opskrift - sådan laver du sprød salat med jordbær

 
Skyl og tør radicchioblade og spinat, fordel det på et stort fad. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i tynde skiver. Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i tynde skiver. Fordel avocado og jordbær oven på salatblade og spinatblade, og smuldr feta over. Drys med pistacienødder og mynteblade. Krydr salaten med salt og peber, og dryp med olivenolie og citronsaft umiddelbart inden servering.