Forretter

Små tomattærter med gedeost

Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag. Her får du opskriften på forretten, små tomattærter med gedeost og en praktisk indkøbsliste

Små tomattærter med gedeost

Jeg er stor fan af små bagte tomater - så ofte laver jeg flere, end jeg skal bruge. Dem jeg gemmer, bager jeg liiiige lidt længere. Kom dem i et skoldet glas, og hæld olivenolie over dem.

400 g små tomater, gerne cocktailtomater
1 fed hvidløg, hakket
¼ dl olivenolie
2 spsk. æbleeddike
2 tsk. sukker
salt

ENDVIDERE:
2 løg i både
3 fed hvidløg, hakkede
lidt olivenolie
1 spsk. plukket timian
salt
100 g blød gedeost,
f.eks. Tebstrups gedeost i olie
1 æg
¾ dl mælk
salt og peber
6 plader butterdej
1 sammenpisket æg til
pensling
150 g revet parmesan

TILBEHØR:
lidt plukket timian
200 g blandet salat, vendt
med olie og eddike

Skær tomaterne i halve, og sæt dem på en bageplade med skærefladen opad. Fordel hvidløg, olivenolie, eddike, sukker og salt på tomaterne, og bag dem ved 150° i 1½-2 timer.
Sautér løg og hvidløg i lidt olivenolie. De skal ikke tage farve, men blive lidt bløde og klare. Kom timian ved, og krydr med salt. Tag dem af varmen, og lad dem køle lidt.
Pisk gedeost med æg og mælk, og krydr med salt og peber.
Skær butterdejen over på midten. Smør 6 små tærteforme (eller muffinforme), læg et stykke butterdej i hver form, og pensl dem med æg. Læg endnu et stykke butterdej "skævt" på, så de to stykker dej danner en stjerne. Pensl igen med æg, og forbag dejen i 5 minutter ved 200°.
Tryk dejen lidt ned i midten, og fordel løg og hvidløg på dejen. Hæld ostemasse over, og læg 3-4 bagte tomater øverst. Top med revet ost, og bag tærterne ved 200° i 10-15 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte. Top dem med lidt timian.
Servér tærterne varme eller lune med sprød salat til.

VINFORSLAG
Alfiera boffi, piemonte, gavi di gave, 2010
 

Hovedret:

Korn-otto med ærter og mascarpone

Dessert:

Chokolade-creme brûlée med hindbær

SÅDAN BLIVER DET ENDNU NEMMERE:
Bag tomaterne 1-2 dage i forvejen, og opbevar dem i køleskabet indtil brug.
Bælg ærter til korn-ottoen et par timer inden brug.
Lav crème brûléerne 1-2 dage i forvejen, og opbevar dem i køleskabet indtil brug.

INDKØBSLISTE TIL GÆSTEMENUEN

FRUGT OG GRØNT
250 g hindbær
200 g blandet salat
1 frisé (eller anden let bitter salat)
1-2 bakker ærteskud
bælgærter
400 g små tomater - gerne cocktailtomater
timian

KØL OG FRYS
200 g mascarpone
250 g parmesan
100 g blød gedeost, f.eks. Tebstrups gedeost i olie
6 plader butterdej
pasteuriserede æggeblommer
sødmælk
piskefløde

  KOLONIAL
perlebyg
1 vaniljestang, gerne polynesisk
100 g mælkechokolade
kakaobønner

TJEK AT DU HAR
olivenolie
olie til stegning
æbleeddike
salt
sukker
peber
6 fed hvidløg
3 løg (gerne 1 bananskalotteløg)
smør
2 æg

 

Læs mere om: