Dybstegte asparges med vagtelæg, kammuslinger og avocadocreme
Forretter

Dybstegte asparges med vagtelæg, kammuslinger og avocadocreme

26. marts 2015Opdateret 3. april
af Marie Melchior
En skøn forret der er perfekt til en romantisk middag for 2. Få opskriften på dybstegte asparges med vagtelæg, kammuslinger og avocadocreme her

Det skal du bruge

  • 6 hvide asparges
  • 100 g hvedemel
  • 25 g pankorasp
  • 1 tsk. salt
  • 1 æggeblomme
  • 2 dl mineralvand
  • 1 l fritureolie
  • 5 vagtelæg

AVOCADOCREME

  • 1 moden avocado
  • 2 spsk. cremefraiche 18 %
  • 2 forårsløg
  • 1 lille håndfuld frisk dild
  • 1 lille håndfuld frisk koriander
  • 1 tsk. tørrede chiliflager

KAMMUSLINGER

  • 1 usprøjtet limefrugt
  • 6 kammuslinger
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk. smør til stegning

Du skræller nemmest en hvid asparges ved at holde fast i toppen (som ikke skal skrælles) og derfra skrælle ned mod enden.

Fremgangsmåde

  1. Skræl aspargeserne med en tyndskræller, og bræk den nederste ende af dem.
  2. Pisk mel sammen med rasp, salt, æggeblomme og mineralvand.
  3. Tilsæt lidt mere mineralvand, hvis dejen er for tyk.
  4. Hæld dejen i et fad.
  5. Vend aspargeserne rundt i fadet, så de dækkes med dej.
  6. Opvarm fritureolien til 175° i en tykbundet gryde, eller til det bobler omkring et træspyd, når du stikker det ned i olien.
  7. Fritér aspargeserne, 1 ad gangen, til de er gyldne og sprøde.
  8. Læg dem på fedtsugende papir. Krydr evt. med mere salt.
  9. Læg vagtelæg i en gryde med kogende vand i 2-3 minutter.
  10. Hæld vandet fra, og afkøl dem under koldt vand. Skær dem i halve med en skarp kniv.

Avocadocreme

  1. Halvér avocadoen; tag kødet ud, og læg det i en skål. Mos det med en gaffel. Rør cremefraiche i.
  2. Rens og hak forårsløg, og rør dem i avocadocremen sammen med hakket dild og koriander.
  3. Rør chiliflager i.

Kammuslinger

  1. Riv limeskallen fint, og fordel den på kammuslingerne.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Steg kammuslingerne i smør på en pande i 1 minut på hver side.
  4. Pres limesaft over dem.
  5. Anret tallerkener med dybstegte asparges, avocadocreme, vagtelæg og kammuslinger.
  6. Servér evt. brød til.

Se flere opskrifter med kammuslinger her.

Læs også