butterdejssnegle
Forretter

Butterdejssnegle med pesto

Ost, pesto og butterdej – så bliver det ikke bedre! Her får du opskriften på sprøde butterdejssnegle med pesto

Butterdejssnegle med pesto

 
Tid: 20 minutter. Bagetid: 13 minutter
Antal: 8-10 stk.
 
 
DET SKAL DU BRUGE
1 rulle butterdej
50 g pinjekerner
2 fed hvidløg
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere
 
75 g parmesan
1 håndfuld basilikum
1 dl olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Lækre butterdejssnegle med skinke og oliven
 

Opsksrift - sådan laver du butterdejssnegle med pesto

 
Tænd ovnen på 180°. Tag butterdejen ud af køleskabet. Rist pinjekerner let på en tør pande. Pil hvidløg. Riv parmesan. Blend ²⁄₃ af pinjekernerne sammen med hvidløg, ²⁄₃ af parmesanen, basilikum, olie, eddike, salt og peber i en blender eller minihakker til en ensartet pesto. Smør pestoen jævnt ud på butterdejen. Drys de resterende pinjekerner over, og rul dejen sammen som en roulade. Skær den i 2-3 cm tykke snegle, sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og tryk dem lidt flade. Drys resten af parmesanen over. Bag pestosneglene i ovnen i 12-13 minutter, til osten er gylden.
 
PRØV OGSÅ: Små tomattærter med gedeost