aspargessalat
Mad

Aspargessalat med daddeltomater

3. juni 2022
af Marie Melchior, Carsten Kyster, Julie Hey & Mai Knauer
Foto: Betina Hastoft, Columbus Leth, Bjørn Jakobsen & Jakob Helbig
Når aspargesene skylles i koldt vand straks efter kogningen, bevarer de den flotte grønne farve og et dejligt, sprødt knæk. Sammen med en saltet, blød feta og saftige tomater får du opskriften på den bedste salat.
4 personer

Det skal du bruge

  • 2 bundter grønne asparges
  • ½ kg daddeltomater
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 180 g feta
  • 3 spsk. oliven uden sten
  • 6 spsk. olivenolie

Sådan laver du aspargessalat med daddeltomater

  1. Bræk den træede ende af aspargesene.

  2. Kog aspargesene i 3-4 minutter i en gryde med spilkogende vand.

  3. Afkøl dem med iskoldt vand.

  4. Skær dem i mindre stykker.

  5. Skyl og halvér daddeltomaterne.

  6. Skyl og tør persillen, og hak den fint.

  7. Vend asparges, daddeltomater og persille sammen i en salatskål.

  8. Smuldr feta udover, og drys med oliven.

  9. Dryp til sidst olivenolie over salaten.

Prøv også: Aspargessuppe med rejer

Læs også