Fiskefrikadeller med rødbederåkost
Foto:
Ugens torsdagsopskrift er fiskefrikadeller med rødbederåkost. Få opskriften her
Smuk råkost, der selvfølgelig kan laves af alle slags beder; røde, gule eller bolsjerødbeder. Torskefisk er velegnet til fiskefrikadeller. Vælg f.eks. sej, torsk, kuller, lange eller kulmule.
200 g torskefisk, uden skind og ben
1 tsk. salt
1 spsk. hakket løg
1 håndfuld dild
½ dl fløde
1 æg S/M
2 spsk. kapers, grofthakkede
olie til stegning
RÅKOST:
3 rødbeder, gerne røde og bolsjerødbeder
saft af 1 citron
1 tsk. sukker eller agavesirup
VINAIGRETTE:
1 spsk. æbleeddike
2 spsk. olivenolie
2 spsk. kapers
1 håndfuld dild, plukket og hakket
1 spsk. finthakket løg
TILBEHØR:
ristede kartofler
Blend fisken med salt, løg og dild i en foodprocessor. Tilsæt fløden, lidt ad gangen. Tilsæt til sidst ægget, men undgå at blende for meget. Rør kapers i, i hånden. Form fiskefarsen til små frikadeller mellem to spiseskeer, og steg dem i olie på en varm pande.
Riv rødbederne. Rør citronsaft og sukker sammen, og vend bederne sammen.
Rør alle ingredienser til vinaigretten sammen, og servér straks fiskefrikadeller med råkost, kartofler og vinaigrette.
Opskriften er til 2 personer
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
![]() Mandag | ![]() Tirsdag | ![]() Onsdag | ![]() Fredag |





