https://imgix.femina.dk/media/article/1417-gaestemad-dessert.jpg
Mad

Trifli med rabarber og nøddekrymmel

17. februar 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Her er det tilladt at freestyle. Har du ingen rabarber, kan du koge en æblekompot, og har du ingen mascarpone, kan du bruge cremefraiche
4 personer

INGREDIENSER

  • 400 g rabarber
  • 240 g rørsukker
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • korn af 1 vaniljestang

MASCARPONECREME

  • 2½ dl piskefløde
  • 250 g mascarpone
  • korn af 1 vaniljestang
  • skal af 1 usprøjtet citron
  • 3-4 spsk. flormelis

NØDDEKRYMMEL

  • 2 spsk. sirup
  • 100 g smør
  • 100 g valnødder, hasselnødder eller mandler
  • 100 g havregryn

Opskrift - sådan laver du trifli med rabarber og nøddekrymmel

1. Rens rabarberne, og skær dem i stykker på 2 cm. Fordel dem i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Drys med sukker, kartoffelmel og vaniljekorn, og læg også den tomme vanilje-bælg i fadet. Bag rabarberne i en 175° varm ovn i 20 minutter. Lad rabarberne afkøle helt.

2. Fjern vaniljebælgen, og rør rabarberne sammen til en ensartet masse.

3. Mascarponecreme: Pisk fløden til skum, og vend flødeskummet sammen med mascarpone, vaniljekorn, fint-revet citronskal og flormelis.

4. Nøddekrymmel: Varm sirup og smør op på en pande. Tilsæt hakkede nødder og havregryn, og rist det i 5 minutter under konstant omrøring. Lad blandingen køle af.

5. Byg triflien op i små glas eller i en stor skål. Start med et lag rabarber, drys et lag krymmel på, og fordel så et lag vanilje-creme over. Gentag med at lægge lag i denne rækkefølge, og servér.

Til forret og hovedret til den perfekte gæstemiddag anbefaler vi

FORRET: Forårsrisotto med grønne asparges - Få opskriften her

Læs også