https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/desserter/2013/05/1318-fransk-frugttaerte-med-mascarponecreme/1318-fransk-frugttaerte-copy.jpg
Mad

Tærte med frugt og mascarponecreme

7. marts 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: John Bendtsen
Tilbered tærten om morgenen, og lun den om aftenen på grillen eller i ovnen. Her er brugt nektariner, hindbær og blåbær, men stort set alle slags bær og frugter kan bruges til denne tærte
5 personer

BUND

  • 175 g blødt smør
  • 175 g hvedemel
  • 120 g rørsukker
  • korn af ½ god vaniljestang
  • 1½ dl havregryn
  • 1 stk. tærteform på ca. 24 cm med løs bund

FYLD

  • 3 æg
  • 2½ dl cremefraiche 18 %
  • 75 g rørsukker
  • 100 g marcipan i små terninger

ENDVIDERE

  • 4 nektariner
  • 125 g hindbær
  • 100 g blåbær
  • 50 g mandelsplitter

CREME

  • 250 g mascarpone
  • 1-2 spsk. flormelis
  • korn af ½ stang vanilje
  • fintrevet skal af ½ usprøjtet citron

Sådan laver du tærte med frugt og mascarponecreme

1. Kom ingredienserne til bunden i en skål, og saml dejen med hænderne. Tryk dejen ud i den smurte tærteform.

2. Pisk ingredienserne til fyldet sammen med en gaffel, og fordel det i den ubagte bund. Stil tærten på køl.

3. Flæk nektarinerne; tag stenene ud, og skær dem i tynde både. Fordel nektariner, hindbær og blåbær på tærten, og drys med mandelsplitter. Bag tærten midt i ovnen ved 175° i 30 minutter.

4. Rør ingredienserne til cremen sammen, og stil den i køleskabet, til tærten skal serveres.

5. Varm tærten i formen på grillen, så den er lun, men ikke rygende varm. Servér med cremen til.

Læs også