svesker
Mad

Svesker i portvin

19. december 2013
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Superlækker og enkel konfekt, som selvfølgelig også kan laves med købemarcipan. Køb svesker, der ikke er for store, eller skær dem i mindre stykker.

Svesker i portvin

(ca. 12 stk.)

INGREDIENSER

Det skal du bruge til svesker i portvin:

1 portion rå marcipan af mandler (se grundopskriften nederst) eller ca. 250 g marcipan ca. 125 g små gode svesker uden sten ½-1 dl cognac, madeira eller portvin 1 stjerneanis lidt tynde strimler af en økoappelsin 100 g mørk chokolade 1. Kom svesker, appelsinskal og stjerneanis i en lille beholder med låg, og hæld spititus over. Læg låget på, og lad dem trække i et døgn. Ryst/vend den et par gange. 2. Rul marcipanen ud i ca. 1 cm’s tykkelse mellem to stykker husholdningsfilm. Stik den ud i cirkler på 8-10 cm i diameter. Pak et stykke om hver sveske. Smelt chokoladen (se under valnøddehjerter), og dyp konfekten heri. Pynt med lidt mandler, inden chokoladen stivner helt. Server de lækre svesker i portvin til snackbordet. Prøv også de lækre påskeæg med svesker og rom GRUNDOPSKRIFT PÅ RÅ MARCIPAN SUKKERLAGE 1 dl vand 1½ dl alm. hvidt sukker, økologisk sukker eller lyst rørsukker ENDVIDERE 200 g smuttede mandler 2 spsk. sigtet flormelis 1. Bring vand og sukker i kog i en lille gryde. Lad det boblekoge i 5-6 minutter. Køl det helt af under omrøring, så det ikke krystalliserer. 2. Smut mandlerne, og bred dem ud på et viskestykke, til de er tørre. Kom dem i en blender/ foodprocesseor med flormelis, og hak dem helt fint. Kom sukkerlagen i lidt ad gangen, til massen begynder at samle sig (måske skal du IKKE bruge det hele). Sluk straks. Kører massen varm, kan marcipanen skille. Tag massen ud på bordet, og ælt den godt sammen med hænderne. Den skal være fugtig, men ikke klistret. Du kan evt. komme lidt flormelis på hænder og bord. Pak den i film, og læg den koldt, til du skal bruge den.

Læs også