https://imgix.femina.dk/media/article/1547-baileytaerter.jpg
Annonce
Mad

Strangas små Baileystærter

26. november 2016
ANNONCE
Baileystærterne er perfekte, når du gerne vil forkæle dine veninder (eller dig selv) med en lille og lækker dessert.

Strangas små Baileystærter

BAILEYSCREME

2 blade husblas
4 æggeblommer
30 g sukker
4 dl piskefløde
2 stilke citrongræs
225 g mælkechokolade
1,5 dl Baileys

TÆRTEBUNDE:

150 g smør
300 g hvedemel
100 g flormelis
1 æg
ris til forbagningen

Baileyscreme: Udblød husblas i en skål med koldt vand. Bland æggeblomme og sukker let sammen i en skål. Bring fløde og hakket citrongræs i kog i en gryde. Sigt den varme fløde, og rør den i æggemassen. Læg den udblødte husblas i den varme flødecreme, og lad den stå i 5 minutter. Smelt chokoladen i en varmefast skål over vandbad, og rør den i flødecremen. Rør Baileys i. Lad cremen køle ned i 30 minutter i køleskabet.

Tærtebunde: Smuldr smørret i mel og flormelis i en skål. Tilsæt æg, og ælt, til du får en smidig mørdej. Stil mørdejen på køl i 1½ time. Smør 4 portionstærteforme. Rul mørdejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og læg mørdej i formene, så dejen dækker formens bund og indvendige kanter. Klip små firkanter ud af bagepapir, og placér dem oven på hver enkelt tærte. Hæld ris på, så dejen ikke glider ned under bagningen. Bag tærtebundene ved 180° i 10 minutter. Fjern bagepapiret, og bag bundene i yderligere 10 minutter.

Lad tærtebundene køle helt af i formen, og fordel Baileyscremen på dem i et jævnt lag. Pynt gerne med friske hindbær eller andre friske bær.

Læs også