Pandekager
Desserter

Sådan bager du efterårsferiens bedste pandekager

Efterårsferie er lig med pandekager. Men glemmer du også det allervigtigste, når du bager dem? Så læs med her

 Efterårsferien kalder på hygge, nærvær og nydelse. Bagning kan netop være en dejlig måde at tilbringe tid sammen som familie. Ifølge bagenørden Lene Helbo fra Smartbake.dk, er pandekager et oplagt valg for hele familien. 
 
–En rigtig efterårsspise og hyggespreder er pandekagen. Den kan alle i familien bidrage til – og de kan varieres i det uendelige, så selv de mest kræsne i familien spiser dem med stor glæde. En bagt pandekage kendetegnes ved, at den er tynd, perfekt rund, har små lufthuller og den klassiske, flotte gyldne farve.
 
Chokoladepandekager, jordbærpandekager eller den klassiske opskrift? Se alle feminas opskrifter på pandekager her
 

Pandekager kræver tålmodighed

Mælk, æg, sukker, vanilje og skallen fra én citron piskes sammen. Tilsæt mel og pisk igen omhyggeligt, til der ingen klumper er i dejen. Til sidst tilsættes det smeltede smør, og for tredje gang piskes dejen grundigt. 
 
– Det er vigtigt, at alle klumper er pisket helt ud, og smørret er fordelt, så dejen bliver jævn. Ellers er man mislykket med pandekagedejen. Ingen bryder sig om at støde på en klump mel, der eksploderer inde i munden. Dejen skal til sidst have konsistens som et sammenpisket æg, det giver de flotteste pandekager, forklarer Lene Helbo og fortsætter:
 
– Og nu skal hele familien væbne sig med tålmodighed. Måske tage et brætspil eller en tur på legepladsen. For dejen skal hvile i minimum en time i køleskabet, for at gluten i melet kan få samlet dejen. Det glemmer 9 ud af 10, når de bager pandekager. Når dejen har hvilet, skal pandekagen bages. Panden har den rette temperatur, når dejen straks stivner og danner små lufthuller.   
 
Gulerodspandekager med banan er det sunde alternativ og god til morgenmad. Få opskriften her
 

Efterårstvist

Pandekager skal spises lune. Og det er næsten kun fantasien, som sætter en begrænsning for, hvilket fyld man kommer i pandekagerne. Men man kan også tviste selve pandekagen i flere forskellige varianter. 
 
– En af mine efterårsfavoritter er, at tilføje dejen et par makroner, lige inden den skal bages og smøres med æblekompot. Det giver smag af efterår og et dejligt knas, når du sætter tænderne i den, siger Lene Helbo smilende og afslutter kækt:
 
– Og hvis man ikke er til oprydning og selve dejproduktionen, men stadig vil have duften af hjemmebagte pandekager, kan man altid bestille dej hos Smartbake.dk.
 
Læs hele opskriften og flere gode råd til din pandekagebagning på smartbake.dk her
 
Smartbake.dk ApS er en online virksomhed, som leverer fersk dej klar til bagning direkte til forbrugere og virksomheder. Teamet bag Smartbake.dk ApS består af fire familiefædre og iværksættere.
Læs mere om: