rabarbertærte
Mad

Rabarbertærte med kokos og marcipan

1. september 2021
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Rabarber smager bedst og har den flotteste farve tidligt på sæsonen, så tøv ikke for længe med at bage denne skønne rabarbertærte!
1 t og 0 min6 personer

Rabarbertærte

  • 175 g blødt smør
  • 175 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • Korn af ½ vaniljestang
  • 1½ dl havregryn
  • 1 tærteform med løs bund, 22 cm i diameter
  • Smør til formen

Fyld

  • 3 æg
  • 2½ dl cremefraiche 18 %
  • 100 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 300 g rabarber
  • 3 spsk. rørsukker
  • 50 g kokosmel

Opskrift - sådan laver du rabarbertærte med kokos og marcipan

  1. Tænd ovnen på 175°. Ælt smør sammen med mel, sukker, vaniljekorn og havregryn. Tryk dejen ud i en smurt tærteform.
  2. Fyld: Pisk æg, cremefraiche og sukker sammen med en gaffel. Skær marcipanen i små tern, og rør den i. Fordel blandingen oven på tærtebunden. Rens rabarberne, og skær dem i 2 cm lange stykker. Fordel dem oven på tærten, og drys med rørsukker og kokos. Bag tærten i ovnen i ca. 1 time. Servér evt. rabarbertærte med cremefraiche til.

Læs også