mandelkage
Mad

Mandelkage med bær

11. april 2022
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
I højsæsonen er der bare ikke noget bedre en at putte alle de skønne bær i kager. Og kagen her er ingen undtagelse. Og den tager bestemt ikke skade af at blive serveret med en kugle vaniljeis. Her får du opskriften på en skøn mandelkage med bær
40 min8 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g blødt smør
  • 200 g lyst muscovadosukker
  • korn af 1 vaniljestang
  • 4 æg
  • 100 g mandelmel
  • 100 g hvedemel
  • 1 spsk. bagepulver
  • 350 g blandede bær, f.eks. brombær, blåbær, jordbær og hindbær
  • 1 springform, ca. 24 cm i diameter
  • lidt smør til formen

PRØV OGSÅ: Mandelkage med 2 slags chokolade

Opskrift - sådan laver du mandelkage med bær

Tænd ovnen på 180°. Pisk smør, sukker og vaniljekorn sammen til en lys og luft-ig masse. Tilsæt æggene, 1 ad gangen, og pisk lidt mellem hvert æg. Bland mandelmel, hvedemel og bagepulver, sigt det, og vend det i æggemassen. Fordel dejen i den smurte form. Rens bærrene, og fordel dem over dejen. Bag kagen i ovnen i ca. 40 minutter.

PRØV OGSÅ: Mazarinkage med hyldeblomstcreme og bær

Læs også