panna cotta
Mad

Koldskåls-panna cotta med jordbær og nøddecrumble

17. juli 2016
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Nyd din koldskål som en panna cotta, og top den med sprødt nøddedrys, der giver et skønt knas. Her får du opskriften på koldskåls-panna cotta med jordbær og nøddecrumble

Koldskåls-panna cotta med jordbær og nøddecrumble til 8 personer

Tid: 35 minutter. Køletid: 2 timer DET SKAL DU BRUGE 6 blade husblade 4 æggeblommer 100 g rørsukker 1 l tykmælk 2½ dl piskefløde korn af 1 vaniljestang 8 portionsglas NØDDECRUMBLE 75 g havregryn 25 g smør til stegning 50 g hasselnødder 2 spsk. flydende honning TIL SERVERING 250 g jordbær evt. rød skovsyre PRØV OGSÅ: Videoguide - sådan laver du panna cotta

Opskrift - sådan laver du koldskåls-panna cotta med jordbær og nøddecrumble

1. Udblød husblassen i en skål med koldt vand i 5 minutter. Pisk æggeblommerne helt hvide med sukker. Rør tykmælken i med en ske. Kog fløden op med vaniljekorn i en lille gryde, og lad det koge i 30 sekunder. Tag gryden af varmen. Tag husblassen op af udblødningsvandet, og læg den i den lune fløde. Rør, til husblassen er smeltet. Rør langsomt flødeblandingen i skålen med tykmælk. Fordel blandingen i glassene, og lad desserterne stivne i køleskabet i mindst 2 timer. 2. NØDDECRUMBLE: Rist havregryn i smør på en pande. Hak hasselnødderne groft, og hæld dem på panden sammen med honning. Rør godt rundt i blandingen. Lad den køle af på en bageplade beklædt med bagepapir. 3. SERVERING: Rens og halvér jordbærrene. Drys koldskåls-panna cotta med nøddecrumble, pynt med jordbær og evt. rød skovsyre, og servér. PRØV OGSÅ: Italienske citrontærter

Læs også