https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/jul/mad/2012/11/1246-julens-bedste-kager/1246-julebag-krydret-chokoladekage-copy-2.jpg
Mad

Julekrydret chokoladekage

21. februar 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Den lækre chokoladekage er krydret med julekrydderier og er dejlig i juledagene
12 stk

INGREDIENSER

  • 200 g mørk chokolade (70 % kakao)
  • 200 g smør
  • 300 g farin
  • 2 store æg
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 3 tsk. stødt nellike
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 2 stjerneanis, let knuste
  • 120 g hvedemel
  • 30 g kakao
  • 50 hakket valnødder

PYNT

  • 200 g flormelis
  • 40 g kakao
  • ½-¾ dl kogende vand
  • lilla blomster, guldstøv

Hak chokoladen fint, og smelt den over vandbad. Tilsæt smørret i mindre stykker, og rør det godt sammen til en ensartet flydende masse. Pisk farin og æg godt sammen, og rør chokolade/smørblandingen i. Sigt alle krydderierne sammen med melet, og vend det i dejen sammen med kakao og valnødder.
Hæld dejen i en smurt, 22 cm stor springform. Bag kagen i 40-45 minutter i en 175° forvarmet ovn. Vend kagen ud, og afkøl den på en rist. Rør flormelis, kakao og kogende vand sammen til glasur. Hæld den over kagen, og pynt med sukkerblomster og guldstøv. Opbevar kagen i formen og på køl.

Få flere opskrifter på al den skønne julebag

Læs også