jødekager
Desserter

Jødekager med karamel

Jødekager er i forvejen særdeles velsmagende, men når de lægges sammen omkring karamel, bliver de ekstra tillokkende. Her får du opskriften på jødekager med karamel

Jødekager med karamel

Tid: 1 time. Hviletid på køl: 1 time. Bagetid: 7-10 minutter pr. plade. 
Antal: Ca. 60 stk. (eller 30 sammenlagte kager)
 
DET SKAL DU BRUGE
250 g hvedemel
100 g sukker
korn af 1 vaniljestang
skal af ½ usprøjtet citron
¼ tsk. salt
150 g koldt smør
1 æg
1 æg til pensling
30 g mandler
3 spsk. sukker
1 spsk. kanel
 
 
TIL SERVERING
1 dåse tyk karamel (397 g), f.eks. dulce de leche
eller karamelliseret
kondenseret mælk
 
Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >
 
PRØV OGSÅ: Jødekager med et strejf af citron
 

Opskrift - sådan laver du jødekager med karamel

 
Bland mel, sukker, vaniljekorn, fintrevet citronskal og salt sammen i en skål. Smuldr smørret i melblandingen. Tilsæt 1 æg, og saml dejen med hænderne uden at ælte mere end højst nødvendigt. Pak dejen i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i 1 time, til den er fast og kold.
Rul dejen ud i ca. 3 mm’s tykkelse med en kagerulle på et meldrysset bord. Stik dejen ud i runde kager med et lille glas eller en kageudstikker. Fordel kagerne på bageplader beklædt med bagepapir. Tænd ovnen på 180°. Pensl kagerne med sammenpisket æg. Hak mandlerne fint, og bland sukker og kanel sammen. Drys kagerne med mandler og kanelsukker. Bag jødekagerne i den forvarmede ovn i 7-10 minutter, til de er let gyldne i kanterne. Lad dem køle helt af på en rist. Spis jødekagerne, som de er, eller læg kagerne sammen 2 og 2 med 1 tsk. tyk karamel imellem. Servér kagerne straks, hvis de er lagt sammen med karamel. Uden karamelfyld kan du opbevare dem i en lufttæt beholder i op til flere uger.
 
PRØV OGSÅ: Få opskrifterne på alle julens skønneste kager her