Snickers-snitter fra Den store bagedyst
Desserter

Den store bagedyst: Snickers-snitter

Nipuni fra 'Den store bagedyst' lavede disse lækre snickers-snitter i det første program i 6. sæson. Snitterne består af en knasende kiksebund med peanuts, blød saltkaramel og et godt lag chokolade.

Snickers-snitter:

Ingredienser:

PEANUT-KIKSEKAGE
110 g smør
100 g saltede peanuts
250 g mel
100 g sukker
 
 
SALTKARAMEL
180 g caramel chokolade/dulcey chokolade
20 g lys sirup
2 dl piskefløde
100 g sukker
1 spsk. havsaltflager
200 g saltede peanuts
 
DEKORATION
50 g caramel chokolade/dulcey chokolade
350 g mørk chokolade (gerne mindst 70 %)
En smule halvsaltflager
En smule saltede peanuts
 
PRØV OGSÅ: LCHF opskrift: Lav lækre snickers
 
Fremgangsmåde
 
Peanut-kiksekage
Start med at tænde ovnen på 190 grader. 
Smelt smørret og sæt det til side.
Blend peanuts til groft mel og bland herefter alle ingredienserne sammen i en skål.
Pres dejen ned i en firkantet form beklædt med bagepapir. 
Bag bunden i ca. 25 minutter og sæt den herefter på køl.
 
Saltkaramel
Hak chokoladen og kom den i en skål sammen med siruppen. Stil skålen til side. 
Varm piskefløden op til lige under kogepunktet og sæt herefter gryden til side. 
Smelt sukker til karamel i en anden gryde. Rør helst ikke rundt, da der dermed ofte dannes små klumper.  
Hæld forsigtigt den varme fløde samt havsalt ned i karamellen og rør godt rundt. 
Hæld den varme karamelfløde hen over chokoladen. 
Lad det stå i cirka 1 minut før den, fra midten af skålen, røres helt ensartet. 
Tilføj de saltede peanuts og hæld hele molevitten over kiksebunden og sæt den i fryseren. 
 
Dekoration
Smelt caramel chokoladen over vandbad og hæld det herefter i en lille sprøjtepose.
Smelt den mørke chokolade over vandbad og hæld det over den kolde kage. Jævn meget forsigtigt chokoladen ud.
Klip et lille hul i sprøjteposen med caramel chokolade og lav mønster.
Sæt kagen tilbage i fryseren til den har sat sig helt. Herefter skæres kagen i passende og ens stykker og dekoreres med havsaltflager og lidt saltede peanuts.