Rapunzel-kage
Desserter

Rapunzel-kage

15. oktober 2015Opdateret 3. april
af Danmarks Radio
Denne skønne lagkage med saltkaramel, lime og ingefær tog dommerne med storm i Den store bagedyst på DR.

Hasselnøddebund

  • 100 g. hasselnødder
  • 100 g. valnødder
  • 100 g. usaltede pistacienødder
  • 6 æggehvider
  • 225 g. rørsukker
  • 2 spsk. mel

Saltkaramel

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 80 g. brun farin
  • 80 g. smør
  • 2 ½ tsk. havsalt

Lyse limekagebunde

  • 100 g. mel
  • 100 g. sukker
  • 2 dl. Æggehvider
  • 1 dl. Æggeblommer
  • 50 g. smør
  • 1 lime (skallen)

Lime og ingefær mousse

  • 4 dl piskefløde
  • 2 dl crème fraiche 38%
  • 2 dl yoghurt Natural
  • 150 g. sukker
  • 1 dl lime saft + skallen (ca. 5 limefrugter)
  • 7 ½ blade husblas
  • Frisk ingefær 15 gram

Smørcreme

  • 150 g. smør
  • 150 g. palmin
  • 600 g. flormelis

Overtræksmarcipan + pynt

  • 500 kg. ren rå marcipan
  • 250 kg. flormelis
  • 75 g. glukosesirup

Chokoladepynt

  • 300 g. god mørk chokolade (helst Callebaut)

Eventyret om Rapunzel og hendes lange hår kan nu nydes i form af denne kage.

Fremgangsmåde

Bunde

  1. Nødderne ristes på panden og blendes bagefter.
  2. Pisk æggehviderne sammen med sukkeret.
  3. Der tilsættes nu de stiftpiskede æggehvider i nøddeblandingen sammen med melet.
  4. Halvdeles af massen fordelen i en firkantet form på 20 gange 40 cm og bages i 18 minutter ved 200 grader varmluft.
  5. Mens den bager, laver du din karamel.

Saltkaramel

  1. Kom alle ingredienserne op i en gryde og kog det op.
  2. Rør hele tiden i massen (HELE TIDEN, ellers brænder den på).
  3. Når den får en gylden farve og tykner, tager du den af blusset.
  4. Tag nu din første bund ud og hæld karamellen udover og kom det sidste af din nøddebund ovenpå karamellen og bag yderligere i 20 minutter.
  5. Lad dejen afkøle og stik derefter en ring ud til den store kage og 4 små til dit kagetårn.

Lyse limekagebunde

  1. Smelt smørret og afkøl.
  2. Riv din lime på den fine side af et råkostjern.
  3. Pisk dine æggehvider stive og derefter piskes æggeblommer sammen med sukkeret luftigt.
  4. Sigt melet og den afkølede smør ned i æggeblommemasse og vend forsigtigt.
  5. Tilsæt nu din limeskal.
  6. Vend derefter halvdelen af dine æggehvider i æggeblommemassen, og derefter den sidste halvdel.
  7. Dejen fordeles på en bradebande med bagepapir og bages ved 200 grader varmluft i cirka 15 minutter.
  8. Lad dejen afkøle og stik derefter to ringe ud til den store kage og 8 små til dit kagetårn.

Lime og ingefær mousse

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  2. Bland creme fraiche, yoghurt natural og sukker sammen og pisk det sammen ved lav hastighed.
  3. Riv dine lime på den fine side af råkostjernet, og skræl derefter dine lime.
  4. Kom dem i en juicepresser sammen med 15 g. frisk ingefær. Der skal blive cirka 1 dl.
  5. Kog massen op med 25 g. af sukkeret.
  6. Kram vandet fra husblassen og smelt det sammen med limeingefærjuicen og afkøl det.
  7. Pisk fløden op, men ikke for meget. Vigtigt at den ikke bliver pisket for meget!
  8. Rør limeingefærjuicen i yoghurt-blandingen i en tynd stråle og rør hurtigt.
  9. Vend til sidst flødeskummet i sammen med den friske limeskal.
  10. Den er nu klar til at blive hældt i formen. Som Mette og Jan ville sige, en mousse skal kunne støbes i formen.

Sammensæt kagen

  1. Kom kageplast i din store kagering og i dine 4 små kageringe.
  2. Tag først din nøddebund og placer i bunden, derefter mousse, så en lys limebund, mousse igen og til sidst en lys limebund mere, og så på køl.

Smørcreme

  1. Pisk smør og palmin luftigt, cirka 10 minutter.
  2. Tilsæt derefter flormelis, husk at sigte det ned i massen og pisk igen og så har du din smørcreme.

Overtræksmarcipan + pynt

  1. Alle ingredienserne æltes sammen (gerne i en røremaskine!) til en ensartet & smidig masse (det er fedtet, men sådan er det..)

Chokoladepynt

  1. Temperer din chokolade og kom på kageplast – se beskrivelsen længere nede.

Airbrush

  1. En airbrush er ikke helt billig, men hvis man godt kan lide at lave flotte kager og lege med farver, så skal man gøre sig selv den tjeneste at købe en. Den giver et helt unikt resultat.

Opbygning

  1. Lav først kagen.
  2. Betræk den efterfølgende med marcipan.
  3. Tag tre af de små kager og stil ovenpå hinanden og kom et grillspyd igennem så det bliver stabilt og betræk det med marcipan.
  4. Farv nu den store kage grøn med din airbrush og efterfølgende huset sort og en perlemor over den sorte farve.
  5. Lav dit tag i marcipan og farv det lilla. Lav en lille bog i marcipan og farv siderne hvide og omslaget lilla. Skriv med en spiselig tusch (der var engang…).
  6. Lav små sten og farv dem med airbrushen, vigtigt at du laver skygger så stenene ikke bliver helt sorte.
  7. Lav dit Rapunzel hår i marcipan og træk streger igennem det med et grillspyd så det ligner hår. Farv det gul og efterfølgende en guld henover.
  8. Temperer din chokolade og fordel det på et stykke kageplast og tag en spartel med spidser således du kan lave græsstrå i chokolade. Kom det nu rundt om den store grønne kage.
  9. Gør det samme med tårnet og lav desuden en ekstra cirkel af chokolade som kan komme ned over tårnet, således det får en 3D effekt.
  10. Tag nu den store kage ud og fjern kageplast, stik tårnet ned i kagen, kom den ekstra cirkel chokolade ned om tårnet og kom taget på. Skær et lille hul i tårnet og placer håret deri. Lad det falde hele vejen ned langs kagen.
  11. Placer din bog så den hviler op af tårnet og placer dine sten så du synes det ser flot ud.
  12. Gå derefter ud i haven og find små mini blomster, eventuelt Rapunzler eller Havepest (det ligner Rapunzler på en prik) og lig ved stenene og tadaaa…. Har du en smuk Rapunzel kage.

Se flere opskrifter fra Den Store Bagedyst lige her.

Læs også