Speltboller med nødder og tranebær
Brød og bagværk

Speltboller med nødder og tranebær

15. maj 2010
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønenmann
Skønne boller med en rigtig god smag, som stammer fra nødder og tranebær, men også fra det gode økologiske mel. Den lange hævetid er også med til udvikle smagen bedst muligt

(12-14 stk.)
20 g gær
3½ dl koldt vand
1 dl yoghurt naturel
1 spsk. raps- eller solsikkeolie
2 tsk. groft salt
1 spsk. honning
100 g hakkede hassel-nøddekerner
100 g soltørrede tranebær
150 g økologisk fint sigtet speltmel (Skærtoft Mølle)
ca. 350 g økologisk fintsigtet hvedemel (Skærtoft Mølle)
æg til pensling
hakkede nødder til drys
Bland vand, yoghurt og olie, og rør gæren ud heri. Tilsæt salt, honning, de grofthakkede nødder og tranebær. Rør først speltmelet i og derefter hvedemelet lidt ad gangen. Dejen skal være ret blød, men ikke våd. Den skal lige slippe skålens kanter. Drys lidt mel over, og læg film ovenpå plus et viskestykke. Stil den til hævning i køleskabet natten over eller i 6 timer (har du ikke tid til at vente, så lad den hæve på bordet til det dobbelte). Dyp en ske i olie, og form dejen til store boller, eller tril forsigtigt boller med mel på hænderne. Sæt dem på plade med bagepapir, og efterhæv i ½ time. Pensl med æg, og drys med nødder. Varm ovnen op til 210°. Smid en sjat vand i bunden, og bag bollerne på næstnederste rille i 15-20 minutter. Afkøles på rist. Kan fryses.

RELEVANTE LINKS

Friskost med solbær
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f43ef3e73bbf45a09942880272de4687.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/8deb4d65e2284370a0ede64ba19536f6.jpg

Læs også