Luciabrød med safran
Brød og bagværk

Luciabrød med safran

24. november 2015
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Findes der noget bedre end hjemmebag til søndagshyggen? Her får du opskriften på skønne luciabrød med safran

Luciabrød med safran ca. 26 stk.

Tid: 20 minutter. Hævetid: I alt 1 time og 15 minutter. Bagetid: 10 minutter DET SKAL DU BRUGE TIL LUCIABRØD100 g smør1 g safran5 dl mælk50 g gær250 g kvark (1 %)2½ dl sukker1 tsk. kardemomme1 knsp. saltca. 900 g hvedemel1 æg til pensling PRØV OGSÅ: Luciabrød er en af årstidens klassikere. Prøv en anden klassiker - honningbrød. Få opskriften her

Opskrift - sådan laver du luciabrød med safran

1. Smelt smør i en kasserolle, til det bliver lysebrunt. Tilsæt safran. Hæld mælken i kasserollen, og varm den op til ca. 37°, dvs. til den er fingerlun. Smuldr gæret i en skål, og rør det ud med lidt af mælkeblandingen. Hæld resten af mælken i skålen, og tilsæt kvark, sukker, kardemomme, salt og det meste af melet. Rør, til dejen er blank og smidig og slipper kanten af skålen. Tilsæt evt. mere mel. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter. 2. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den smidig. Del dejen i ca. 26 lige store stykker. Rul hvert stykke ud til en pølse, og form den, som du ønsker. Læg luciabrødene på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækkede i 30-45 minutter. Forvarm ovnen til 220°. Pensl luciabrødene med æg, og bag luciabrød i ovnen i 8-10 minutter, til de er gyldne og mørke. Dæk brødene med et viskestykke, mens de køler ned, så de beholder deres fugtighed. PRØV OGSÅ: Klassiske kanelboller

Læs også