Klassiske kanelboller
Brød og bagværk

Klassiske kanelboller

9. december 2013
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
De skønne kanelboller smager godt til alle varme drikke. En mellemting mellem en bolle og en kage. De smager allerbedst, samme dag de er bagt, men de kan også fryses

Kanelboller

(10 stk.)

INGREDIENSER TIL KANELBOLLER

15 g gær

½ dl lunkent vand

2 store æg

1 tsk. sukker

¼ tsk. salt

1 tsk. stødt kardemomme

325 g hvedemel

100 g koldt smør

FYLD TIL KANELBOLLER

3 spsk. muscovadosukker (dark brown)

3 spsk. rørsukker

1 spsk. kanel

50 g smør

ENDVIDERE

sammenpisket æg

sukker

Opskrift - sådan laver du kanelboller

1. Opløs gæren i vandet, og pisk æg, sukker, salt og kardemomme i.

2. Smuldr hvedemel og smør sammen til en grynet masse. Hæld gærvæsken i, og ælt hurtigt dejen sammen. Lad den hæve tildækket i ca. 1 time på køkkenbordet.

3. Rør fyldet sammen.

4. Rul dejen ud til en aflang firkant på ca. 30 x 20 cm på et meldrysset bord. Smør fyldet på, så det dækker hele fladen. Fold dejen i 3 lag, ved at lægge den ene side ¹⁄₃ ind over og den anden side ovenpå. Skær dejen i 10 skiver på ca. 3 cm på tværs. Fold/sno hver strimmel til en knude, og kom dem i smurte muffinforme, evt. med papir i. Pensl med æg, drys med sukker, og lad dem efterhæve i ca. 20 minutter. Bag kanelbollerne midt i en 180° varm ovn i ca. 20 minutter, til de er gyldne.

PRØV OGSÅ: Kringle med æble, kanel og ingefær

Læs også