Brød

Honningbrød med appesinssirup og valnødder

Det bløde, krydrede brød med den søde sirup kan nydes, som det er eller med koldt smør

Honningbrød med appesinssirup og valnødder
(12 skiver)

INGREDIENSER
500 g honning
500 g rørsukker
3 dl vand
2 hele æg
1 kg hvedemel
2 tsk. natron
2 tsk. stødt ingefær
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. allehånde
1 tsk. stødt nellike
1 tsk. syltet pomeransskal
revet skal af 2 appelsiner
50 g rosiner

APPELSINSIRUP
saft af 2 appelsiner
½ dl vand
3 dl rørsukker

PYNT
50 g valnødder

Smelt honning og rørsukker i vandet i en gryde. Tag det fra varmen, og lad det afkøle helt. Pisk æggene i, ét ad gangen. Bland hvedemel, natron, ingefær, kanel, allehånde og nellike sammen, og sigt det i dejen. Vend syltet pomeransskal, appelsinskal og rosiner i dejen. Hæld dejen i en smurt rugbrødsform, og bag kagen ved 150° i ca. 40 minutter. Der må ikke hænge dej fast, når du stikker i den med en nål, men den må heller ikke få for meget, så bliver den tør.
Kog appelsinsaft, vand og sukker sammen til en sirup. Afkøl brødene let, hæld appelsinsirup over, og pynt med valnødder.

Få flere opskrifter på al den skønne julebag

 

Læs mere om: