https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/maj/201319lchfbrowniedessertp.jpg
Træning og kost

LCHF dessert - Brownie opskrift med paranødder på den sunde måde

22. maj 2013
af Redaktionen - Opskrift og billeder er gengivet efter aftale med Politikens Forlag
LCHF kost betyder normalt ingen sukker og kage, men det er der en vej udenom! Få den super lækre LCHF dessert opskrift på brownie med nødder.

Spiser du LCHF kost (Low Carb High Fat), eller overvejer du at begynde på det? Så læs med her og få en LCHF mini kostplan på Q.dk lavet i samarbejde med Politikens Forlag og bogen "LCHF Spis dig mæt og glad".

> Læs også : Alt du skal vide om LCHF

LCHF dessert

At følge en LCHF kostplan betyder normalt ingen sukker, og det vil sige at der er lukket og slukket for alt der hedder slik og kage. Men der findes heldigvis andre måder at lave lækre desserter på, end ved at fylde dem med sukker.

I denne artikel giver vi dig en lækker LCHF opskrift bestående af en syndig brownie med paranødder, og du kan endda se en videoguide til hvordan den laves!

Det er den perfekte gæstekage, og den smager bedst når den har fået lov til at stå og hvile i køleskabet i et døgn. Du kan derfor med fordel lave denne brownie en dag i forvejen, og håbe på at du kan modstå fristelsen med at spise den før dagen efter. Denne brownie er fuldstændig fri for mel, men er fyldt med fed smør - lige efter LCHF håndbogen!

Køb bogen "LCHF - Spis dig mæt og glat" her og spar 25%LCHF - spis dig mæt og glad er en bog til alle, der er trætte af humørsvingninger, sukkertrang, dårlig appetitregulering og ikke mindst elevatorvægt.

> Køb bogen "LCHF - Spis dig mæt og glad" her

LCHF dessert brownie opskrift med paranødder

Denne brownie opskrift rækker til 8-12 personer

Ingredienser til brownie opskrift med paranødder

  • 175 g blødt saltet smør
  • 1 dl kokossukker
  • ½ dl sukrin Gold
  • 100 g mørk chokolade
  • 6 æg delt i hvider og blommer
  • 150 g grofthakkede paranødder eller valnødder
  • 1 tsk stødt kanel
  • ¼ dl espressokaffe

Tilberedning af LCHF brownie dessert

Opvarm ovnen til 180 grader.

Pisk smørret luftigt med kokossukker og sukrin Gold i en skål. Smelt chokolade i vandbad og bland den med smørblandingen. Tilsæt æggeblommerne en efter en og pisk godt indimellem. Tilsæt til sidst kanel og smag til med espressoen.

Pisk æggehviderne stive og luftige i en skål for sig. Vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i chokolademassen lidt ad gangen og kom til sidst de grofthakkede nødder i.

Kom dejen i en smurt springform eller en lille bradepande med bagepapir og bag den i ca. 20 minutter.

Videoguide til brownie opskrift

LCHF mini kostplan opskrifter

Lakseruller med flødeost
og krydderurter

> LCHF morgenmad

Knækbrød med hele
kerner

> LCHF knækbrød

Madpandekager med
Asiatisk fyld

> LCHF frokost

Low carb lasagne uden
pasta

> LCHf aftensmad

Brød der kan fungere som
rugbrød uden mel

> LCHF brød

Brownie opskrift med
paranødder

> LCHF dessert

Læs også