https://imgix.femina.dk/media/f187f6e229ed4ee691ccc8201e9017ce.jpg
Træning og kost

Citron virker mod alverdens skavanker

9. juni 2012
af MIA QVIST SCHEELSBECK, jp.dk
Citronen er ikke alene god i mad, den virker også lindrende på mange slags skavanker.

En citron kan åbenbart flere ting, end vi lige går og tror. Læge og forfatter Penny Stanway har netop udgivet en bog om citronens mange mirakler (The Miracle Of Lemons), og her gennemgår hun en række smerter, sygdomme og sår, som citronen kan lindre. Læs med herunder hvor vi lister en række af citronens evner, som du med fordel kan benytte dig af.

Galdesten kan lindres med citron

Galdesten dannes i galdeblæren og kan sætte sig fast i udløbsgangen fra galdeblæren. Det giver store smerter. Galdesten består typisk af kolesterol, kalk, og galdefarvestoffer. Det kan hjælpe mod
galdesten at drikke lidt citronjuice inden et måltid. Det kan få galdeblæren til at trække sig sammen, og man undgår, at stenene sætter sig fast. Antioxidanterne i citronen virker godt mod galdesten.

Forkølelsessår

Limonen findes i citronskallen og er desuden ansvarlig for den karakteristiske citrusduft i en citron. Ifølge Penny Stanway har citronen også antivirale effekter, som eksempelvis kan virke effektivt på forkølelsessår. Påfør derfor lidt citronsaft med et stykke vat flere gange om dagen på et forkølelsessår eller brug en dråbe citronolie blandet sammen med to teskefulde mandelolie til at lindre såret.

Citronsyre mod bid og stik

Bistik kan irritere, klø og gøre ondt, men en smule syre fra en citron kan hjælpe. Citronsyren kan også tage irritationen fra myggestik. Brug lidt citronsaft på en vatrondel til at lindre irritationen fra stikket.

Forstoppelse og halsbrand reduceres med citron

Citronsaft hjælper med at sætte gang i fordøjelsen, når man har spist et måltid med et højt fedtindhold. Saften og frugtkødet bliver nemlig omdannet og brugt til at reducere mavesyren. Ifølge Penny Stanway kan limonen beskytte spiserøret og dermed reducere smerterne ved halsbrand. Drik derfor en spiseskefuld citronsaft i et glas varmt vand, hvis du har disse problemer. Du kan læse hele guiden til at undgå forstoppelse her.

Åreknuder kan undgåes med citronsaft

Citroner kan virke styrkende og opstrammende for vores blodårer og nedsætte risikoen for, at vi får åreknuder, siger forfatteren. Det kan du opnå ved at massere dine ben ind i en blanding af to dråber citron, to dråber lavendelolie, to dråber cyprestræolie og to spiseskefulde mandelolie.

Læs artiklen : Sådan slipper du af med appelsinhud

Muskelsmerter

Har du smerter og føler dig stiv i musklerne efter en omgang træning, skulle citronolie kunne lindre smerterne. Lav en blanding af citronolie, ingefærolie, mandelolie og smør kroppen ind i det. Det er nobilitin, der findes i citroner, der har den lindrende effekt.

Hoste

Citrusolie kan virke slimløsende og er ofte en ingrediens i hostesaft. Drik derfor en hjemmelavet citronlimonade for at blive fri for hoste og irritation. Du kan også tilsætte citrusolie, eukalyptusolie, og teatreeolie i en balje med kogt vand og indhalere det.

Læs også artiklen : Sådan kommer du af med dårlige ånde

Læs også