https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/marts/staerkekvinderprim.jpg
Selvudvikling

Er du bange for stærke kvinder?

25. marts 2013
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Kvinde er kvinde værst. I hvert fald kan der være køligt på arbejdspladsen, når kampklar karriere-kvinder kæmper om pladserne. Så køligt, at vi gerne går uden om de kvinder, der er lige lovlig langt fremme i stilletterne.

Du kender hende måske. Hende den dygtige, der ikke er bleg for at sige sin mening. Hun ved, hun er dygtig, og hun ved, hvad hun vil. Og er der én ting, hun ikke vil ha' med at gøre, er det stilstand. Det bliver aldrig hende, der får den hopla-agtige nål for for 25 års tro tjeneste i samme stilling. Det gider hun slet ikke. Hun er ikke rigtig til at komme udenom, men en del kvinder gør ellers, hvad de kan.
"Den slags kvinder skaber usikkerhed blandt kvinder, der ikke selv har samme power," siger psykolog Mette Holm til Oestrogen.dk.
"De provokerer os og gør os nervøse, og derfor er det nemmeste at holde dem lidt på afstand."

Maskuline kvinder truer fællesskabet
For som udgangspunkt er kvinder ikke så vilde med dén slags kvinder. Måske fordi de af og til afspejler dét, vi ikke selv er så gode til.
"Man tager folks sikkerhed fra dem, og mange af os har det altså bedst, når alt er, som det plejer at være. Så snart der kommer lidt kant, lidt mere retning og lidt uro, er vi ikke trygge længere, og de kvinder, der gør os utrygge, bliver en trussel for fælleskabet," forklarer Mette Holm.
"De mere maskuline kvinder vil nemlig præcis det modsatte af ro. De foretrækker til enhver tid usikkerhed frem for tryghed. Det er nemlig - også - i usikkerheden, udviklingen ligger for dem."

Livrem og seler - nej tak!
Og det handler selvfølgelig 'bare' om, hvilket stof du er gjort af. For der er dem, der har brug for sikkerhed hele vejen rundt. I jobbet, i parforholdet, i huslånet. Dem, der aldrig ville få et roligt øjeblik, hvis de vidste, de risikerede noget ved at ta' en chance, der muligvis kunne udvikle dem karrieremæssigt eller på anden måde - men chancer, der faktisk er unødvendige, for det går jo godt nok. Dem, der vil kende dagen i morgen og kende til arbejdsopgaverne på forhånd.
"Og så er der dem, der til enhver tid foretrækker den energi, der ligger i ikke at vide, hvad der sker. Det er dét, der holder dem i sving. Dét bliver bare alt for hårdt for en stor del af os at leve på den måde," forklarer psykologen.

Regningen for det høje tempo ...
Og end del af de kvinder, der altså ikke er blege for at stå forrest i bussen, betaler da også en pris for deres måde at leve på.
"Det er et hårdt sted at være, når man hele tiden vil være et skridt foran. Det kan koste både på stress- og på søvnkontoen at være så bidt af konkurrencen og gamet, og livet i overhalingsbanen har selvfølgelig også sine skyggesider. Der er bare ikke noget alternativ for kvinder med den drivkraft. De kan ikke lade være!" siger Holm.
Og de får også ofte bonus for deres indsats.

EN MAND, TAK!

En høj andel af kvinder i den administrerende ledelse for et privat firma giver mænd en større chance for at blive ansat som underdirektør eller administrerende direktør.

Om der er kvinder eller ej i bestyrelsen giver ikke en kvindelig ansøger bedre chancer for at få et job som administrerende direktør.

En kvindelig bestyrelses-formand hverken forværrer eller forbedrer chancen for at blive valgt som direktør, hvis man er kvinde.

Baseret på registerdata fra 1997 til 2007
kilde: Information

Kvinder ansætter mænd!
Måske er det derfor, at kvindelige ledere tilsyneladende helst ansætter mænd. Det viser nyere dansk forskning, og det overrasker ikke Mette Holm.
"Det kan føles nemmere og sjovere at ansætte mænd i stedet for kvinder, og man kan ha' en fornemmelse af at slippe for en masse fnidder-fnadder i et samarbejde, der sjældent forvirret af for mange 'feminine' følelser.

Og de kvinder der sidder i høje stillinger besidder ofte de maskuline sider, så selvfølgelig klikker de godt sammen med mænd, og tingene passer godt sammen," siger psykologen.
Mændene kan nemlig godt li' den slags kvinder og føler sig ikke truet, som resten af 'kontoret' , der lugter ballade og positionerer sig konstant i forhold til andre kvinder.

Indover med de lyse skygger, kvinde!
Dén del af det kunne vi godt gøre på en lidt bedre måde, lyder det fra psykologen.
"Det er uhyggeligt, som danske kvinder er lidt for dygtige til positionere sig og skærme sig af, fordi de er bange," forklarer Holm.
Der kunne vi lære lidt af de maskuline kvinder.

"De er langt bedre til at lade sig inspirere af de lyse skygger - den slags, vi kan fascineres og inspireres af. De vil gerne blive bedre og er ikke nervøse for, at det kommer til at koste dem noget jobmæssigt, f.eks. Nærmest tværtimod. Men det maskuline er bare ikke så populært i et kvindeunivers. Ikke når maskuliniteten sidder i en kvinde, i hvert fald."

Maskulint og feminint fingerflet
Og så er vi tilbage ved usikkerheden. For det er der, den lander, mener psykologen. Dér, hvor vi selv føler os presset og bliver usikre på, om vi kan leve op til de kvinder, der besidder den mere maskuline , fremadrettede energi.
"Mange bliver mindet om det, de ikke er og det, de ikke tror, de selv ville kunne magte, men i virkeligheden skulle vi måske acceptere, hvor forskellige vi er og suge til os fra begge lejre. Man behøver ikke føle sig truet, fordi en bestemt afdeling af kvinder ikke har de feminine og bløde værdier som overskrifter i deres arbejdsliv. Vi kan lære noget af hinanden."

Ved du, hvad DU vil? Læs med her!

TEST: Får du sagt fra?

Shop …

Læs også