Det kan altid blive (lidt) bedre
14. januar 2012Havde jeg bare haft LÆNGERE TID, kunne jeg have malet stuen flottere, lavet præsentationen på jobbet bedre, løbet en længere tur... Kender du den tanke? Sandheden er dog, at en opgave ikke nødvendigvis løses bedre og giver dig mere anerkendelse, hvis den har taget lang tid. Så der er god grund til at sætte din indre perfektionist på plads. Lige nu!
Hvor ofte afslutter du en opgave på jobbet eller i privatlivet - og er 100 procent tilfreds? Står du gang på gang tilbage med en fornemmelse af, at tingene kunne og burde have været gjort bedre? Vi kvinder har det med at være lidt for perfektionistiske, og ofte kommer vores indre kritiker på banen og fortæller, hvad der var for ringe og kunne have været bedre. Mens det straks er mere besværligt at huske, hvad vi er ferme og dygtige til. Den holdning kender Anni Simonsen vældig godt i kraft af sin rolle som coach, NLP psykoterapeut og underviser.
"Vi er fejlfindere og ikke gode til at sætte fokus på det, vi faktisk mestrer eller har nemt ved. Vi lever i de røde stregers paradis og kunne altid have gjort det lige lidt bedre," siger Anni Simonsen.
"Vi har lært os et sæt af overbevisninger om, hvordan vi skal være for at være gode nok. Vi har lært, at vi kun er noget og har en værdi i kraft af vores præstationer. For at opnå det skal vi være bedre end os selv og andre - og ikke mindst bedre end mændene. Det er en beklagelig fejlkodning, hvor vi hele tiden sammenligner os med andre og bruger dem som rollemodeller," lyder det fra coachen.
Hun mener, at det er blevet en almen sandhed, at hvis kvinder skal gøre karriere, skal de være villige til at opgive familielivet, opgive de feminine sider, arbejde meget mere og samtidig være bedre end mændene på alle punkter. Men det har heldigvis vistsig ikke at holde. For vi kan godt præstere det nødvendige og være dygtige inden for 37 timer om ugen. Og vi er ved at lære, at vi er lige så gode som mændene og ikke konstant behøver byde over.
Anni Simonsen, der uddanner coaches og terapeuter, har fra sine kurser flere eksempler på, hvordan kvinder ofte er utilfredse med deres præstationer. "Når der skal afleveres eksamensopgaver, giver jeg typisk mine kursister to uger til at løse opgaven.Der er altid nogen, der mener, de kunne have gjort det bedre, hvis de havde fået lidt længere tid. Så må jeg svare, at opgaven ikke nødvendigvis ville blive bedre, men måske ligefrem dårligere, hvis den blev vendt og drejet igen og igen. Og så er der jo endelig den subjektive mening om, hvad der er 'bedre'. Også blandt censorer ved eksamensbordet.
Så mere tid til en opgave er ingen garanti for større succes. Og sådan er det heller ikke med helt almindelige, praktiske gøremål."
Succes på kontoen
Generelt kan du blive bedre til at prioritere den energi, du bruger, uden at få dårlig samvittighed. Med lidt omtanke og øvelse kan du lære at afrunde en opgave uden at bruge for meget tid og energi i forhold til opgavens betydning og hvad den er værd. Du kan øve dig i at sige til dig selv, at 'Sådan her blev resultatet. Det blev hæderligt eller ligefrem godt', og gå videre til næste udfordring, mener Anni Simonsen.
"Vil jeg f.eks. bruge ti timer på en opgave, jeg kun får tre timers betaling for? Jeg kan vælge kun at bruge tre timer, fordi alt andet ikke kan betale sig. Eller jeg sætter mig for alligevel at bruge de ti timer i håb om at få anerkendelse, en fod indenfor og få flere spændende opgaver, hvis jeg løser denne særligt godt. Det er et valg og en investering i fremtiden - og skal jeg bruge længere tid, end jeg får betaling for, må det have et klart formål."
Der er dog ingen garanti for, at vi bliver særligt anerkendt for at lægge ekstra tid og kræfter i et stykke arbejde. Så i stedet kan vi blive bedre til at signalere direkte, at vi har brug for positiv feedback - både på jobbet og derhjemme.
"Hvis jeg ved, jeg får det bedre af anerkendelse, er der ikke noget underligt i at bede om det uden omsvøb: 'Er det ikke noget god mad, jeg har lavet?' eller 'Er det ikke en god måde, jeg har løst opgaven på?' kan man f.eks. spørge," siger Anni Simonsen.
Hvis jeg bare går og tror, at jeg ved, hvad andre tænker, vil min tolkning altid være mere dømmende mod mig selv, end hvis tingene kommer ud i det åbne.
Det betyder faktisk noget, hvad andre synes om det, vi gør. Det sidder dybt i os, at vi vil betyde noget for andre. Men om vi kan klare os uden andres ros og være sikre på, at vi gør det rigtige, handler også om, hvor godt vi hviler i os selv. Dette kan ændres fra én fase af livet til en anden. Har vi allerede en del point på succeskontoen, tør vi tro på os selv og vores evner, mere end hvis vi har mødt en masse modstand gennem lang tid.
Anni Simonsen mener, at vi kun gør ting, vi høster kredit for på en eller anden måde. F.eks. rengøring, at lave lækker økologisk mad eller indrette boligen smagfuldt. Det er o.k., men vi skal gøre os klart, at det er et valg, vi træffer, at gøre meget ud af tingene, fordi det giver anerkendelse eller endda prestige.
Læs også: Hvad er din mission i livet?
"Det er ikke synd for hende, som bruger ekstra tid på det huslige eller på opgaverne på jobbet. Det er et ubevidst valg, hun har truffet, i overensstemmelse med det, hun lærte fra barnsben af sin kvindelige rollemodel i familien. Men livet er ikke statisk, og vi har lov til at stoppe op, sætte spørgsmålstegn ved det, vi har lært og ændre adfærd. Måske ligefrem være mønsterbrydere!"
Vær lidt uperfekt
Anni Simonsen tror på, at kvinder kan blive bedre til at turde gribe de muligheder og forandringer, der kommer. Og ved at være mere spontane får vi det også sjovere. Resultatet af en opgave eller arbejdsindsats er ikke altid bedre, hvis der er mere tid til at gennemarbejde og være grundig. For megen tid kan ligefrem dræbe de pludselige, spontane indfald. F.eks. kan en præsentation, et oplæg eller en undervisning blive tam og kedelig, hvis den er alt for planlagt.
"Kast dig ud i det og improviser, uden at du behøver øve. Som i madlavningen, hvor du må bruge oregano, hvis du ikke har basilikum, som står i opskriften. Find balancen mellem struktur og spontanitet, for alt for meget struktur kan slå det spændende og glade ihjel. Slip kontrollen lidt og oplev de muligheder, der kommer ud af det uperfekte," anbefaler Anni Simonsen.
Det ligger i vores kultur at arbejde hårdt og udsætte det, som gør os glade. 'Man skal yde, før man kan nyde', som det hedder, og det er fint at være pligtopfyldende, men måske skal vi lægge billedet af at være 'rigtig' væk og hænge os mindre i, hvad andre synes. I stedet kan du koncentrere dig om at gøre det, der gør dig glad. Så er det som regel også godt for andre omkring dig.
"Billedet fra en nødsituation i et fly er rigtig godt: Når trykket falder, og iltmasken dumper ned, skal man først tage sin egen maske på og derpå hjælpe de svagere. Især kvinder skal lære at nære sig selv først, for vi er oppe imod, at vi er så bange for at være egoister. Kvinder har typisk en høj grad af ansvarlighed og legaliserer typisk, at de tager en fridag for sig selv for at købe eller gøre noget bestemt. Frem for også at afsætte tid til at gøre det måske uplanlagte, der gør os glade," siger Anni Simonsen.
Læs også: Gladere, smukkere og sundere DIG!