Brev til Nikoline Werdelin. Illustration af kvinde der kigget ud over en eng.
Annas brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Jeg fortryder mit nye liv

16. maj 2017
Tekst og illustration af Nikoline Werdelin.
Nikoline Werdelin har fået brev fra en læser, der for to år siden hovedkluds forelskede sig i en mand og flyttede sammen med ham. Men nu savner hun sit gamle liv. Hvad gør man i sådan en situation? Læs svaret fra Nikoline Werdelin her!

Kære Nikoline Werdelin

Jeg er havnet i en dum situation, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. For to år siden mødte jeg en mand via netdating. Jeg havde været alene i flere år og forelskede mig hovedkulds. Alt virkede perfekt, bortset fra at han boede i den anden ende af landet.

Han har voksne børn, børnebørn og et godt, velbetalt lederjob, og eftersom jeg ikke har børn og var træt af mit job, blev det mig, der tog springet. Jeg sagde mit arbejde op, men nøjedes dog med at fremleje min lejlighed, og så flyttede jeg ind i hans hus.

I begyndelsen var det den rene idyl. Han bor på landet, hvilket altid har været min drøm, og hans børn tog godt imod mig. Vi nød at have fundet kærligheden, nyindrettede huset i fællesskab, og jeg syntes ikke, at det hastede med at finde arbejde.

Det er knap et år siden, og jeg føler mig mindre og mindre hjemme. Jeg er begyndt at kede mig i det store hus, og jeg savner mine venner – og livet i byen i det hele taget.

Han er ikke særlig interesseret i at gå ud, og det vidste jeg egentlig godt, men det så jeg bort fra, mens jeg svævede på lyserøde skyer. Jeg ville nok falde bedre til, hvis jeg fandt et nyt job, men det synes min kæreste ikke om.

Det er ikke nødvendigt for vores økonomi, at jeg arbejder, og han mener, at det er godt for mig at gå hjemme. Han har ret i, at mit tidligere job gjorde mig stresset og modløs, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan finde et bedre.

På sin vis har jeg mest lyst til flytte tilbage til min hjemby, men dels er det lidt af et nederlag at vende hjem så hurtigt, dels er jeg bekymret for, hvordan min kæreste vil tage det. På grund af sit job og sine mange år alene er han vant til at bestemme, og han lægger ikke skjul på, at jeg er hans livs kærlighed.

Mange hilsener, ”Den vægelsindede”

Læs også læserbrev til Nikoline Werdelin: Utaknemligheden er sårende

Kære ”Den vægelsindede”

Det er meget svært for mig at fornemme, om du overhovedet elsker denne mand? Hvor meget vil du kæmpe for forholdet?

Hvis du virkelig vil ham, må du sørge for at få dig selv helt med i det nye liv. Det betyder, at du skal have et arbejde og have opbygget dit eget netværk. Hvad er dine fritidsinteresser? Hvordan holder du og dine venner kontakten? Hvorfor kan du ikke gå ud om aftenen og se mennesker, selv om din mand nyder at være hjemme?

Du må prøve at folde hele dit væsen ud og skabe det liv, du ønsker, og se, om din kæreste virkelig modsætter sig den ægte dig. Hvis du har haft brug for en arbejdspause, ved han måske ikke, hvem hele dig er. Du må også sætte ord på, hvad landlivet gør ved dig. Du var forelsket i det på afstand – men er ikke forelsket i isolationen. Mange mennesker på landet har rige sociale liv, selv om de ikke har caféerne nede om hjørnet.

Prøver du at engagere dig, og er der ingen vej frem, skal du ikke skamme dig over en tilbagetrækning. Men giv dig tid til at finde ud af, hvad du har lært, og hvordan drøm og realiteter kan mødes i fremtiden.

Mange hilsener, Nikoline

Hver uge kan du læse Nikoline Werdelins brevkasse i SØNDAG. Har du et dilemme, så send en mail til nikoline@soendag.dk.

Læs også