Maibritt Saerens: Folk forventede, jeg var en primadonna
23. maj 2016Maibritt Saerens, 45, ligner ikke længere Søs i "Krøniken". Lige for tiden er det lange hår klippet kort til en rolle i en dansk film, hun er i gang med optagelserne til. Til juli er hun igen herre over sit hår. Og det glæder hun sig til, siger hun.
Rollen som den femme fatale-agtige Søs i ”Krøniken” blev Maibritt Saerens gennembrud. Og selv om hun siden har kæmpet for ikke altid at blive castet som en Søs-type, er hun taknemmelig for ”Krøniken” og dens betydning for hendes karriere.
– Jeg blev jo ved med at få roller på grund af den. Men det betød også, at folk forventede, at jeg var en primadonna og heftig og besværlig at samarbejde med. Det faldt til ro. Men det tog noget tid. Og jeg skal da ikke kunne sige, om der stadig sidder en rest af den opfattelse hos nogen, siger hun og ler.
"Underlig, jysk pige"
Hun kalder sig selv ”en underlig, jysk pige, der ikke havde noget som helst forhold til kendte og kendthed”, da hun kom ind på teaterskolen ved Aarhus Teater i sin tid. På teaterskolen drømte hun om komme til at lave politisk teater. Men et andet slags skuespillerliv faldt ned i hendes turban. Og så alligevel.
Sidste efterår stod Maibritt nemlig for første gang i en forestilling, som hun selv havde været med til at få idéen til, lave og stable på benene. Og det var i hvert fald politisk teater!
Brugte to år på research
”There is No Planet B” hedder forestillingen, som hun lavede sammen med bl.a. skuespillerkollegaen Sidsel Agensø, en forestilling, der handler om klimaforandringerne og behovet for bæredygtig omstilling, og som var timet, så den blev opført samtidig med det store klimatopmøde Cop21 i Paris.
Inden da havde hun og Sidsel og dramatikeren Vivian Nielsen brugt to år på at lave research, læse og interviewe et væld af vidende mennesker. Og da al materialet var på plads, skrev Vivian Nielsen stykket, hvorpå de lagde det i hænderne på instruktør Heinrich Christensen.
Virkelig ramt!
Det, der gjorde stærkest indtryk undervejs i researchen, var at læse den store, videnskabelige klimarapport, som samtlige klimatologer i verden har kunnet blive enige om at stå inde for.
– Da følte jeg mig virkelig ramt. Totalt klima-ramt. Det var så voldsom læsning. Og det mest absurde er, at det, alle disse klimatologer er enige om, sætter folk stadig spørgsmålstegn ved, siger hun og fortsætter:
– Jeg forstår slet ikke, at folk ikke læser den klimarapport. Alle har adgang til den. Man kan endda læse en pixi-udgave på maks. 30 sider. Politikere i hele verden har mulighed for at læse den. Og når man har læst den, er ens verdensbillede forandret. Mit verdensbillede er i hvert fald!
Se mit barnebarn i øjnene
I Maibritts egen hverdag med kæreste og to børn, tvillinger på fem år, er der sket mange radikale ændringer siden. Hjemlig affaldssortering f.eks.
Hun ved godt, ”at det lyder fuldstændigt latterligt” at tale om hjemlig affaldssortering, ”når der flyder en plastik-ø på størrelse med Afrika rundt i havene”.
– Men hvis jeg engang skal kunne se mit barnebarn i øjnene, når han eller hun spørger: ”Hvad gjorde du?”, så er enhver handling, stor som lille, en reel handling. Og det er handlinger, vi har brug for nu!
Ti børn...
At hun gerne ville have børn, har hun altid vidst.
– Men jeg havde travlt og elsker mit arbejde. Og ja, så blev jeg ved med at udsætte det. Det ser jeg mange gøre. Ikke mindst i mit fag. Kvinder, skuespilleri og børn er altså stadig et kæmpe dilemma.
– Da jeg blev gravid, var jeg 39, og et kort øjeblik var jeg lige ved at løbe skrigende bort, da det gik op for mig, at nu var det alvor. Nu var jeg tvunget til at lave det afbræk i karrieren, som jo forekom så skræmmende. I dag må jeg til gengæld bare sige: Hvis jeg var startet noget før, havde jeg fået ti børn!
Sådan gør hun: Mindre kød, kortere bade...
Det er i virkeligheden ikke småting, det handler om, når man hører, hvordan Maibritt i netop både stort og smål har ændret på sin hverdag i forhold til bæredygtighed.
- Vi spiser 99,9 procent økologisk. Jeg har skåret mit kødforbrug ned. Dernæst er der udskiftning af el-pærerne. Kortere bade. Min søn bliver hysterisk, hvis jeg kommer til at lade vandet løbe, når jeg hjælper ham med at børste tænder. "Mooar - hvor mange gange skal jeg sige til dig, at du skal slukke for vandet". Sådan!
- Privat flyver jeg højst en gang om året. Egentlig kan jeg ikke tage mig selv alvorligt, før flyvningen helt er indstillet. Jeg køber nærmest aldrig tøj, og hvis jeg gør, er det genbrug. Børnene får kun øko-mærket tøj, også allerhelst genbrug. Til fødselsdage i børnehaven ønsker børnene sig genbrugsgaver.
10 myter om kød:Vil ikke købe plastikposer
Maibritt forklarer videre:
- Mit seneste nytårsforsæt er: Jeg vil ikke købe plastikposer. Det har jeg desværre brudt flere gange. Også her fornylig, hvor jeg handlede i nemlig.com. De afleverede varerne i ti plastikposer. Jeg blev SINDSSYG. Jeg spurgte den unge chauffør, om de ikke nok kunne tage dem med tilbage og genbruge dem. Men han svarede: "Nej desværre - bare smid dem ud". Hjæææælp! Jeg glæder mig til at handle i det nye emballage-fri supermarked her på Vesterbro, tæt på, hvor jeg bor.
Min dårlige samvittighed
- Min dårlige samvittighed, som ligger og venter på action, er min bil, fortsætter hun.
- Jeg har netop købt en Volvo, der kører på benzin. Jeg ville ha' haft en elbil, men jeg kunne simpelthen ikke finde en, jeg havde råd til. Jeg har også dårlig samvittighed over mine børns LEGO-forbrug. De elsker LEGO, men det er jo plastik.
- Sådan er vi jo omgivet af ting, ting, ting og lort, lort, lort. Jeg tror virkelig på, at vi mennesker er nødt til at ændre adfærd. Når jeg er mest sortsynet, tror jeg på, at vores civilisation er på vej ned, og at kun derigennem kan der ske en udvikling. Jeg er bange for, at hele den måde, vi har opbygget vores økonomiske struktur på, er en del af problemet.
- Jeg mener, at det kræver politisk format og kompromisløshed at få skabt den bæredygtige omstilling eller bæredygtig vækst, som skal til, for at jeg tror på en fremtid for mine børn. Jeg bruger med vilje ordet "vækst", fordi det SKAL med, hvis man skal tale ind i vores programmerede hjerner. Det kræver nærmest en revolution, både i det indre og i det ydre, men hold nu kæft, jeg er så klar på revolution.
Læs den klimarapport
Obs: Hvis du vil læse klimarapporten, kan du gå ind her på Danmarks Grønne Tænketank Concit.