hygge
Se, lyt & oplev

Derfor er udlandet så vilde med vores danske ”hygge”

For os danskere er intet mere selvfølgeligt end at fylde tekoppen og slikskålen og overgive os til vores nationale yndlingsdisciplin, hygge. Nu er det danske fænomen blevet en international trend, og den danske hooga går verden rundt

Vi danskere har vidst det i lang tid – hygge er hyggeligt! Men nu har den danske tradition også fået tag i udlandet, hvor den danske hooga - som de kalder den - pludselig har fået stor, international opmærksomhed. Alene i 2016 er der udkommet hele ni bøger om det danske hygge-fænomen.

Én af dem, der har medvirket til at gøre den danske hygge-bølge hot i udlandet er den britiske journalist og forfatter Helen Russell, der er bosat i Danmark.

For få år siden levede hun en travl tilværelse i London med fuldt tryk på karrierekedlen og uden anelse om, hvad hygge var. Men så fik hendes mand tilbudt et job i Billund, og da familien rykkede til hyggens hjemland, fik hun hurtigt smag for den danske yndlingsbeskæftigelse, der på engelsk udtales hooga. Især danskernes evne til konstant at fylde kaffekoppen og samles omkring kagebordet, var en ny oplevelse.

- Når der var kagedag på mit kontor i London, blev der sat en masse kage på et bord, som folk gik rundt og spiste lidt af, nærmest af kedsomhed. Her i Danmark skaber man i stedet et fællesskab og samles om nydelsen, siger hun og tilføjer:  

- Evnen til at nyde er tæt forbundet med hygge, og den evne findes ikke på samme måde i Storbritannien eller USA. Her binger man (spiser og drikker hurtigt, red.). Noget af det, jeg virkelig har lært af at flytte til Danmark, er at dvæle ved de enkle ting i tilværelsen, for eksempel at nyde hver eneste slurk af en god kop kaffe. 

LÆS OGSÅ: Udlænding om danske kvinder: I er de mest bedrevidende, maskuline og usexede i verden" 

For Helen Russell blev mødet med hyggen også et opgør med den skyld og skam, der tidligere havde præget hendes forhold til mad. Når hun hoppede i striksokkerne og indtog et stykke solidt, jysk wienerbrød til eftermiddagsteen, føltes det pludselig langt mere tilladt, end det havde gjort i England. 

- Den ægte hygge er lystbetonet og befriet for dårlig samvittighed. Nu spiser jeg en kage, når jeg har lyst, og jeg løber en tur, når jeg har lyst. Hyggen giver et frirum til følge et umiddelbart behov, siger hun.

Hygge er en international trend

Den engelsksprogede journalist blev så fascineret af hyggen og den danske livsstil, at hun skrev en række artikler til udenlandske medier og bogen “A year of living Danishly”. Her beskriver hun blandt andet, hvordan hyggen er dybt integreret i den danske folkesjæl, men lidet vidste hun, at hun dermed ville sætte en veritabel hyggebølge igang i udlandet. Den danske hooga fik pludselig stor international opmærksomhed, og alene i 2016 udkom der hele ni bøger om fænomenet i bl.a. Storbritannien, og medier over hele verden gik amok i artikler om den danske livsstil. 

- Indtil for få år siden var hygge et komplet ukendt fænomen i udlandet. I mit eget hjemland, England, hygger vi også i en vis udstrækning - vi går f.eks. lange ture og drikker te - men den store forskel er, at vi aldrig har sat et mærkat på. Vi italesætter ikke hyggen, mens danskerne har et navn for den og aktivt prioriterer den. Det er dét, der gør hyggen interessant, siger hun.

Hyggen hænger sammen med vores velfærdsmodel

En af dem, der har bidraget til sværmen af bøger om hygge, er Meik Wiking, der i efteråret udgav “The Little Book of Hygge”. Trods det udenlandsk klingende navn, er han dansker og direktør på “The Happiness Research Institute” i København, der forsker i, hvorfor danskerne konsekvent er blandt de lykkeligste i verden. Det er hyggen medvirkende til, mener han.

Men Meik Wiking erkender, at udlændinge ikke uden videre kan kopiere hyggefølelsen. Når vi i Danmark er mestre i hygge, er det ikke kun, fordi vi er gode til at tænde op i brændeovnen og fylde tekoppen. Det skyldes også den danske samfundsmodel, der begunstiger os med korte arbejdsuger og velfærdsydelser og leverer et tæppe af tryghed, som hyggen kan hvile på.

- Det er klart, at vi i Danmark har bedre muligheder for at hygge os end i f.eks. USA og Sydkorea, hvor man oplever 16 timers arbejdsdage. I Danmark har vi været bedre til at konvertere velstand til livskvalitet, blandt andet på grund af vores prioritering af fritid, forklarer han.

I en lukket kreds

Men den danske hygge udstiller måske også en slagside ved danskheden. Man skal ikke læse ret langt ned i kommentarfeltet under de internationale artikler om hygge, før der dukker historier op om udlændinge, der har haft svært ved at finde hyggen, endsige skabe relationer, mens de har været bosat i Danmark. 

Læs også: Hvor meget skal kvinder gøre ud af sig selv? Må de have kønsbehåring? Renée Toft Simonsen vil have lov at have det - læs hendes mening her

For mens vi er dygtige til at hoppe under plaiden og læne os tilbage i de bløde møbler, så er vi mindre dygtige til at inkludere andre end de allernærmeste. I sin bog berører Meik Wiking hyggens bagside: I vores bestræbelser på at hygge igennem, søger vi ofte kun det velkendte.

- Jeg mødtes på et tidspunkt med knap tyve ambassadørfamilier i Danmark. De nævnte alle, at det var praktisk talt umuligt at gennemtrænge de sociale cirkler i her i landet. Måske synes vi, at det er mindre hyggeligt, hvis der er folk vi ikke kender så godt, for så føler vi, at vi ikke rigtig kan slappe af. I hvert fald er vi mindre gode til at lukke folk ind i hyggen, konstaterer han.

Så mens vi kan bryste os af at være verdensmeste i hooga, er der andre discipliner, hvor vi danskere tilsyneladende kan lære noget af andre folkefærd. Stof til eftertanke, mens vi smider en pind i pejsen, finder en god bog frem og omdanner en mørk vinteraften til - endnu - en herlig hyggestund.   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om: