Serier
Se, lyt & oplev

7 serier, der hitter lige nu!

2. maj 2017
af redaktionen
Foto: Netflix, HBO Nordic
Når forårsvejret lader vente på sig, kan vi passende bruge tiden indenfor på sofaen med en god serie. Vi har 7 anbefalelsesværdige serier, du skal se lige nu.

Disse serier skal du se lige nu

Når vores nyerhvervede potteplanter bliver slået ihjel af nattefrost, og cykelturen er uudholdelig uden handsker, så indbyder forårsvejret ikke ligefrem til aftener og weekenddage udenfor.

Så mens vi drømmer om danske sommeraftener på terrassen, kan vi passende kaste os over en af de mange gode serier, som hitter lige nu eller meget snart! Vi har samlet syv af slagsen til dig.

Big Little Lies

Denne miniserie med Reese Witherspoon, Nicole Kidman og Shailene Woodley i hovedrollerne fortæller en mørk, men humoristisk, historie om tre venindernes tilsyneladende perfekte overklasseliv, der bliver infiltreret af mord og hemmeligheder.

Se den på: HBO Nordic – alle syv afsnit i miniserien er tilgængelige

Anne with an E

For mange af os er Anne fra Grønnebakken lig med nostalgiske barndomsminder. Romanerne om den charmerende, rødhårede forældreløse pige og hendes indvirkning på den lille landsby er flere gange gennem årenes løb blevet overført til både film og TV, men nu kommer Netflix altså med en nyfortolkning af de klassiske romaner.

Se den på: Netflix – premiere 12. maj

The Handmaid’s Tale

Serien handler om en kvindes uretfærdige kamp i et dystopisk fremtidsscenarie, hvor verden er domineret af mænd , og hun er frataget sin identitet - og reduceret til rugemaskine og tjenerinde. Hovedrollen spilles af Elisabeth Moss fra Mad Men, og Alexis Bledel fra Gilmore Girls spiller også en vigtig rolle. Serien bygger endvidere på Margaret Atwoods bestseller Tjenerindens Fortælling.

Se den på: HBO Nordic – premiere 26. april, hvor de tre første afsnit blev frigivet. Nyt afsnit hver uge.

LÆS OGSÅ: Derfor er TV-serier den nye parterapi

The Keepers

En novemberdag i 1969 forsvandt en ung nonne fra den amerikanske by Baltimore. To måneder senere blev hun fundet dræbt – men mordet blev aldrig opklaret. True-crime serien The Keepers går helt tæt på mordgåden og det større komplot, der sandsynligvis ligger bag forbrydelsen.

Se den på: Netflix – premiere 19. maj

Outlander

En storslået og lidenskabelig kærlighedshistorie udspiller sig, da den gifte sygeplejerske Claire Randall pludselig kastes fra 1945 tilbage til 1743 og tvinges til at gifte sig med en ung, skotsk kriger - og dermed får splittet sit hjerte mellem to mænd i to forskellige tidsaldre. Tv-serien er baseret på bestseller-serien af samme navn af Diana Gabaldon.

Se den på: HBO Nordic og Netflix - sæson 1 og 2 er tilgængelige

LÆS OGSÅ: 8 serier, vi glæder os til at se i 2017

Twin Peaks

Tv-sensationen Twin Peaks vender tilbage i slutningen af maj! Mordet på den unge kvinde Laura Palmer chokerede den lille by Twin Peaks, og 25 år senere fortsætter historien. Serien er fyldt med kendte ansigter, blandt andet Kyle Maclachlan i rollen som FBI-agenten Dale Cooper.

Se den på: HBO Nordic - premiere 22. maj

Døde Piger Lyver Ikke

Slevom Døde Piger Lyver Ikke egentlig er en teenageserie, er den måske også værd at se for forældre. Serien handler om teenagepigen Hannah Baker, som tager sit eget liv - og efterlader 13 kassettebånd, hvor hun forklarer de 13 årsager til sin beslutning. Selvom serien i USA er blevet beskyldt for at glorificere selvmord, så giver den stadig et tankevækkende indblik i livet som teenager, og hvordan begivenheder, sladder og svigt florerer og forstærkes i en ungdomskultur, som er styret af de sociale medier.

Se den på: Netflix - alle 13 afsnit er tilgængelige

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_4.png

Læs også